Camilla Framnes afslører: Jeg har fået en abort

Camilla Framnes er bundærlig i sit program \

Camilla Framnes er bundærlig i sit program "Mødregruppen", der er en "De unge mødre"-spin-off på DPlay.

Foto: Dan Mariegaard

I programmet "Mødregruppen", der vises på DPlay, diskuterer Camilla Framnes og en masse andre unge mødre problemstillinger omhandlende det at være mor, have børn og få familien til at fungere. 

I denne uges afsnit bliver der diskuteret abort, og her afslører "De unge mødre"-veteranen, at hun har fået en abort. 

- Jeg HAR fået en abort, afslører Camilla Framnes over for Amandha og Simone, der sidder i denne uges "Mødregruppen"-panel. 

Framnes, der i dag er mor til tre drenge, forklarer, at hun valgte at afbryde en graviditet, efter hun havde født sit første barn Oliver. 

- Der havde jeg lige fundet sammen med en fyr. Var jeg klar til det? Jeg havde jo prøvet at stå alene med Oliver, skulle jeg så pludselig også stå alene med to børn? Det skete så også, konstaterer Framnes. 

I "Mødregruppen"-panelet er de enige om, at det er godt, at man har mulighed for at få abort. 

- Jeg synes, det er rigtig godt, man kan, men man skal også tænke sig om. Det skal ikke bare være prævention, slår "De unge mødre"-stjernen fast. 

Se Camilla Framnes fortælle om sin abort i klippet - artiklen fortsætter under videoen:

Camilla Framnes, 30, står i front på programmet "Mødregruppen", der er et slags spin-off show, som vises på Dplay. 

Programmet fungerer som en slags brevkasse, hvor seere i bedste "Mads & Monopolet"-stil kan skrive ind med problemer og dilemmaer, som et panel af unge mødre så deler deres meninger og erfaringer omkring. 

- Det har navnet "Mødregruppen, og det er også sådan, det skal forstås, for det kunne lige så godt have været hjemme i vores stue, her kan vi så bare dele ud af måske nogle råd og erfaringer, som vi kender til, som der måske kan være nogen ude på den anden side af skærmen, som også kan bruge, fortæller Camilla Framnes, da SE og HØR møder hende under optagelserne til "Mødregruppen".

Camilla Framnes fortæller, at panelet i "Mødregruppen" kommer ind på emner som børneopdragelse, parforhold og venskab, og alle kan nikke genkendende til de emner, der tager op - uanset alder, og uanset om man har børn eller ej. 

"Mødregruppen" har også en sektion dedikeret til skønhedsprodukter, og her skal de unge mødre teste en masse sjove beautygadgets.

 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close