De unge mødre19. september 2017

Står til at arve penge: Hjemløse Nadia-Shilas håb for fremtiden

Nadia-Shila fra ”De Unge Mødre” lever lige nu som hjemløs på gaden i USA. Men den unge mor – der venter barn med sin HIV-smittede kæreste – tror på, at der er håb for fremtiden. Hun arver nemlig snart nogle penge. Og de penge skal bruges til en lejlighed, fortæller hun i et klip fra aftenens program, som du kan se lige her
Nadia-Shila
 (Foto: Jacob Heinel Jensen)

Livet har slået op til flere dramatiske kolbøtter for Nadia-Shila fra ”De Unge Mødre”.

Sidste sommer valgte hun at forlade Danmark til fordel for Los Angeles. Hun havde håbet på et godt liv i Guds eget land – men nu lever hun som hjemløs.

Hun sover i et telt under en motorvejsbro – og hun tjener til dagen og vejen ved at tigge penge fra gavmilde forbipasserende.

Men den unge mor – der har fået tvangsfjernet sønnen Kyle – tror på, at der er håb for fremtiden. I aftenens afsnit af ”De Unge Mødre” fortæller Nadia-Shila nemlig, at hun snart arver penge, og de penge skal bruges til at give hende og kæresten tag over hovedet:

- Jeg regner med, at vi kan få et sted at bo inden for to eller tre måneder. Jeg venter på noget arv fra noget familie, og når de penge kommer, så har vi tænkt os at bruge dem på noget husleje og noget indskud. Og jeg regner med, at de kommer inden for et par måneder, siger Nadia-Shila i et klip fra aftenens program, som du kan se nederst i denne artikel.

Nadia-Shila har da også hårdt brug for snart at få tag over hovedet. Hun venter nemlig barn med sin HIV-smittede kæreste.

- Uanset hvad er vi sikret en bolig, inden at jeg føder. For de skal hjælpe os, når man er gravid, fortæller den unge mor i aftenens program.

Du kan se klippet nederst i denne artikel.

Nadia-Shila fra De Unge Mødre

Det var sidste sommer, at den unge mor valgte at rejse til Los Angeles.

Drømmen var dog ikke at stå og tigge – hun havde i stedet håbet på at blive danser. Men sådan gik det ikke.

Nadia-Shila endte på gaden, og de amerikanske myndigheder valgte at tvangsfjerne hendes søn Kyle og hende ham tilbage til Danmark.

Nu bor hun så i et telt under en motorvejsbro sammen med sin HIV-smittede kæreste, som hun også venter barn med.

- Min kæreste er HIV-positiv, så lige nu er han på medicin, på noget antibiotika, for lungebetændelse, har Nadia-Shila tidligere fortalt i ”De Unge Mødre”.

Kæresten blev smittet, da han var misbruger og delte nåle:

- Min kæreste har været stofmisbruger, hvor han fixede. Der har han på nogle tidspunkter delte nåle med den eks, som havde HIV, har Nadia-Shila fortalt.

- Han har haft det på fornemmelsen i noget tid. Jeg fik ham faktisk til at gå ind og tage en test for det.

- Jeg har ikke noget imod, at han har HIV, fordi det er ikke en dødsdom mere. Der findes medicin, og det kan få ham helt derned, hvor han ikke smitter. Jeg er blevet testet to eller tre gange, og jeg har alle gangene været negativ, har hun tidligere fortalt i et afsnit af ”De Unge Mødre”.

Nadia-Shila og kæresten tjener til dagen og vejen ved at tigge fra forbipasserende bilister. Og det er bestemt ikke kun små-ører, som de får foræret.

- Normalt står vi to timer. Det kommer sådan lidt an på, hvor lang tid vi har selv. Og så står vi her på nogle bestemte tidspunkter, og normalt så plejer vi at tjene omkring 70-80 per gang (dollars, red.).

Det svarer altså til, at Nadia-Shila og kæresten dagligt tjener omkring 400-500 kroner på at stå og tigge i et par timer. Penge som de så kan bruge til at købe mad og drikkevarer for.

Du kan se et klip fra aftenens program herunder:

Sponsoreret indhold