Gravide Nadia Shila: Frygter hjertefejl hos ufødt barn

Nadia Shila bekræftede i september, at hun venter barn nr. tre.

Nadia Shila bekræftede i september, at hun venter barn nr. tre.

Foto: Kanal 4

"De unge mødre"s Nadia Shila er gravid med sit tredje barn, men ventetiden er langt fra sød.

Realityportalen skriver, at Nadia Shilas ufødte barn muligvis har en hjertefejl. 

Det var ved misdannelsesscaningen, at Nadia Shila og hendes mand fandt ud af, at deres ufødte barn måske har en hjertefejl. 

- Til misdannelsesscanningen så alt fint ud - nyrer, lever, blære og så videre, alt undtaget hjertet, men hjertet er bare det vigtigste organ i kroppen. Vi er klart nervøse, men håber på det bedste, og ventetiden er lang, man kan nå at gøre sig mange tanker, fortæller Nadia Shilas mor Heidi til Realityportalen

Til scanningen så babyens højre hjertekammer for stort ud. Det kan skyldes vinklen, men for en sikkerheds skyld er Nadia Shila indkaldt til endnu en scanning i midten af februar. 

- Medfødt arvelig hjertefejl løber i Jeremys familie, og Jeremys bror har også noget med hjertet, så man bliver jo nervøs, fortæller Heidi til Realityportalen.

Familien er dog fortrøstningsfuld, for de er tilknyttet Children's Hospital Los Angeles, der er et af verdens mest førende børnehospitaler. 

- De har sågar succes med at hjerteoperere fostre, mens de stadig er i maven på mor. Det har jeg set på YouTube, det startede de allerede med i 2013, og jeg ved, at børn fra hele verden bliver sendt dertil, lyder det fra Heidi. 

Nadia Shila har i forvejen sønnen Kyle, som er tvangsfjernet og bor i Danmark, som datteren Hope, der er lidt over et år gammel. 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close