De unge mødre28. oktober 2015

Natascha Linea: - Faderen vil ikke med til fødslen

Natascha Linea er gravid med sit andet barn, men når hun nedkommer, skal hun ikke forvente at have faderen ved sin side. - Han har sagt til mig, at han synes, det er ulækkert, fortæller Natascha Linea
https://imgix.seoghoer.dk/media/d92225d0d2d8447f83abba1156c4c0f3.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Til næste år føder Natascha Linea sit andet barn – en lille dreng, der skal hedde Novah Christian Kaup Jensen. Men havde Natascha Linea håbet at have den kommende far med til fødslen, bliver hun skuffet.

For den kommende far vil ikke være med til fødslen, fortæller Natascha Linea til Ude & Hjemme.

Han har sagt til mig, at han synes, det er ulækkert, fortæller Natascha Linea til ugebladet og tilføjer, at hun har prøvet at overtale ham:

- Jeg har foreslået ham, at han kan være i køkkenet eller bare ved min side, så han ikke behøver at se det direkte, men det vil han ikke. Og det må jeg jo acceptere, siger Natascha Linea til Ude & Hjemme.

Den unge mor, der i forvejen har datteren Lia, håber, at hun kan få lov til at føde hjemme – hun er nemlig skrækslagen for at føde på hospitalet.

- Jeg frygter at blive sendt hjem, mens jeg er i fødsel, eller blive efterladt på en gang, fordi der ikke er plads, siger hun, siger hun til Ude & Hjemme.

Men det er ikke sikkert at hendes drøm om en hjemmefødsel kan gå i opfyldelse. Jordemødrene frygter nemlig, at lille Novah er for lille, og hvis det er tilfældet, er det alt for risikabelt at føde hjemme.

I begyndelsen af januar skal den kommende mor til to scannes på en privatklinik. Her vil jordmødrene kunne vurdere, om Novah er stor nok til at blive født hjemme.

Sponsoreret indhold