De unge mødre9. februar 2019

Natascha Linea sender sine børn sultne i seng: - Det dør de ikke af

Den unge mor indrømmer, at hendes børn til tider kommer i seng uden at have fået aftensmad
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2018-10-15_kl._13.08.04.png
 Foto: Kanal 4

Den nye sæson af "De unge mødre" er netop skudt i gang, og det bliver til et glædeligt gensyn med veteranen Natascha Linea.

I det kommende afsnit ser vi, at moderen til nu tre er flyttet i sit eget hus i Gedser, og hun har så travlt med at pakke ud og falde på plads, at aftensmaden ikke står på bordet mellem klokken 17 og 18, som den plejer.

I klippet, som du kan se længere nede på siden, står Natascha Linea og laver aftensmad, da klokken har ramt 18.45, men hun tager det ikke så tungt, at dagens sidste måltid falder så sent.

Da aftensmaden er klar, er hendes ældste datter Lia faldet i søvn over hos sin morfar, men hun nænner ikket vække datteren, så hun kan få aftensmad.

- Mine børn de falder... ikke tit... men mine børn falder engang i mellem i søvn uden aftensmad, hvis det er, vi får aftensmad sent. Og det er der altså ikke nogle børn, der er døde af endnu, slår Natascha Linea fast i "De unge mødre".

- Hun vågner bare i morgen tidlig og er ekstra sulten, og så får hun bare en kæmpe stor portion morgenmad, tilføjer hun.

Du kan se Natascha Linea fortælle om at sende sine børn sultne i seng herunder:

Du kan se næste afsnit af "De unge mødre" tirsdag den 12. februar kl. 20 på Kanal 4.

Sponsoreret indhold