De unge mødre4. januar 2018

"De Unge Mødre"-Peter intim-piercet af ung mor

Peter fra ”De Unge Mødre” har fået to nye piercinger, som hans kollega fra TV-programmet - Hannah Chordt Nielsen, der arbejder som piercer - har lavet på ham. Den ene er en såkaldt frenumpiecing, der er en piercing i strengen under hovedet af penis
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/peter_og_katharina.jpg
 (Foto: All Over)

Peter fra ”De Unge Mødre” sprang ind i det nye år med to nye piercinger på kroppen. Den unge fyr lod sig nemlig kort før nytår pierce af sin ”De unge mødre’-kollega Hannah Chordt Nielsen, der arbejder som piercer.

Mens den ene piercing sidder i øjenbrynet, er den anden placeret i et noget mere intimt område.

Peter har nemlig fået en såkaldt frenumpiecing, der er en piercing i strengen under hovedet af penis.

Det afslører Peter og ekskæresten Katharina på deres fælles blog, hvor ekskæresten endda fortæller, at hun filmede det hele. Videoen har parret dog valgt at holde for sig selv.

Katharina og Peter blev sidste år skilt efter tre et halvt års ægteskab, men har altså bevaret det gode og tætte venskab – også når der skal laves intime piercinger.

- En anelse spøjst, at skulle se sin x mand hive sin diller frem, for at lade en tidligere deltager af “De Unge Mødre” pierce den. Jeg er nok lidt sær, for min eneste reaktion var, at jeg naturligvis ville filme det hele!, skriver ekskæresten Katharina således om piercing-affæren.

Peter tilføjer på eksparrets Facebook-side, at det ikke gjorde ondt at blive piercet i de ædlere dele.

Det var i begyndelsen af juni sidste år, at det kom frem, at Peter og Katherina ville skilles. Siden har parret været yderst sparsommelige med at fortælle om bruddet, men i efteråret var der noget, der tydede på, at hvert fald Peter stadig havde følelser.

I november skrev han således følgende på bloggen:

- Hvis jeg skal være helt ærlig, så elsker jeg stadig Katherina mere end noget andet. Og jeg fortryder virkelig at vi er blevet skilt, men jeg kan desværre ikke ændre på fortiden. Så nu forsøger jeg at få det bedste ud af fremtiden, og hun er trods alt stadig mor til 3 af mine dejlige unger, fortalte Peter på bloggen, hvor han afslørede, at han gav Katherina en helt særlig gave lidt over midnat: En ring.

Det var nemlig otte år siden, at parret mødte hinanden.

Peter og Katherina sagde ja til hinanden ved en romantisk og hyggelig ceremoni på Vejle Rådhus i 2013, men 8. juni sidste år afslørede parret, at de skulle skilles.

Sponsoreret indhold