De unge mødre22. august 2013

"De unge mødre"-Louise: Flytter sammen med sin nye kæreste

Den unge mor har fundet kærligheden i Jesper, og om lidt deler de adresse
Louise Brylle har fundet en kæreste, og snart flytter de sammen
Louise Brylle har fundet en kæreste, og snart flytter de sammen
 Foto: Peter Grosen



I den nye sæson af reportageserien "De unge mødre" kan man følge Louise Brylle, som leder efter kærligheden. Det var dog ikke længe, den flotte brunette,der er mor til Mads og Julie, var aktiv på kødmarkedet, nu er hun nemlig blevet erobret af sin 22-årige kollega Jesper.

Sammen arbejder de i et fitnesscenter "Sport og fitness" i hjembyen Toftlund. Det har de gjort de sidste seks måneder, men for et par måneder siden, var der amoriner i luften mellem de to fitnessglade mennesker.

- Han skrev pludselig til mig en aften. Efterfølgende skrev vi sammen konstant, og så inviterede jeg ham til film. Siden har vi faktisk snakket sammen, og stille og roligt kom der følelser, forklarer en meget forelsket Louise Brylle til seoghør.dk.

"De unge mødre": Endnu et barn er blevet tvangsfjernet

Og nu har parret besluttet at slå pjalterne sammen.

- Ja, vi flytter sammen i slutningen af oktober, fortæller hun.

Hun er godt klar over, at det er hurtigt at tage så stort et skridt, men når kærligheden er der, så er den der.

- Vi har valgt at tage springet, selv om vi kun har været sammen officielt i kort tid. Vi føler begge, det er det rigtige.

Forelskelsen lyser ud af den unge mor. Hun er nemlig ikke nærig med komplimenterne, når talen falder på den nye fyr.

"De unge mødre": Lesbiske Esben forelsket i fyr

- Jeg faldt klart for hans personlighed. Han er sjov, sød, romantisk og en hver piges drøm - eller i hvertfald min, griner hun.

Når man er enlig mor til to, opstår der naturligt bekymringer, når en ny mand melder sin ankomst. Svinger han mon med børnene? Men det hele har flasket sig for den flotte sønderjyde.

- Han er rigtig god med børnene, de er rigtig glade for ham, og han er også glad for dem, så det er så dejligt.


Sponsoreret indhold