"De Unge Mødre"-Julie i kontakt med afdød kæreste

Julie Boraso har været i kontakt med sin afdøde kæreste via en clairvoyant.

Julie Boraso har været i kontakt med sin afdøde kæreste via en clairvoyant.

Foto: All Over Press)

Julie Boraso fra "De Unge Mødre" oplevede den største sorg, da hendes kæreste sidst i februar i år døde, efter at de blot havde været sammen i et par måneder., og mens Julie stadig var stormende nyforelsket.
 
Kæresten, den 36-årige Benjamin Kelly, var ejer af baren 'Billy Booze' i det indre København.
 
Han blev  fredag den 26. februar fundet død på et hotelværelse i Vejle, hvor han af uvisse årsager havde taget sit eget liv.
 
 
Tirsdag den 23. februar om morgenen havde han forladt sin lejlighed i Gothersgade i det indre København og var kørt væk i sin VW Golf.
 
Han havde slukket sin mobiltelefon og var ikke aktiv på de sociale medier, og Julie og andre af personerne omkring den 36-årige mand, blev nervøse for ham.
 
En sms - derefter tavshed
Under overskriften 'Kom hjem igen til mig, skat!' efterlyste Julie sin savnede kæreste på Facebook.
 
Natten til onsdag den 24. februar kom det eneste livstegn fra Benjamin under hans forsvinden.
 

Julie Boraso på vej til rustvognen med en bårebuket ved Benjamin Kellys bisættelse. (Foto: All Over Press)
 
Da sendte han en sms til Julie, hvor han skrev, at han sov hos en ven.
 
 
Det var det sidste, hun hørte fra ham.
 
Familien bekræfter selvmord
Efter tre døgn med ulidelig uvished stod det klart, at Benjamin havde begået selvmord og aldrig ville vende hjem.
 
Om han kørte direkte til hotellet i Vejle tirsdag morgen den 23. februar og blot sendte Julie en sms for at berolige hende, eller om han opholdt sig andre steder imellem sin forsvinden og sit selvmord er uvist.
 
Fredag den 26. februar om formiddagen bekræftede et af Benjamin Kellys familiemedlemmer, at han var blevet fundet død, og at han havde taget sit eget liv.
 
- Det er med stor sorg, at familien desværre må meddele, at Benjamin Kelly-Rosendahl er gået bort.
 
- Benjamin har valgt selv at få fred.
 
Alt virker normalt
Julie Boraso valgte kort efter at lægge en sidste hilsen til sin kæreste på Facebook.
 
'Min for evigt og altid', skrev hun efterfulgt af et hjerte.
 
Teksten var ledsaget af et foto, hvor parret ser lykkelige ud, og hvor Benjamin giver Julie et kærligt kys på kinden, mens hun stråler af glæde.
 

Rustvognen var omkring 'Billy Booze' hvor mange var mødt frem for at tage afsked med den populære, vellidte barejer. (Foto: All Over Press)
 
Inden han forsvandt, var der ingen tegn på, at han skulle være nedtrykt og tynget af selvmordstanker.
 
- Der har slet ikke været noget mystisk omkring ham. Det er det, der er så mærkeligt. Han har været, som han plejer. Han sagde til mig, at han ville tage på arbejde, men så finder jeg ud af, at han slet ikke har været der, fortalte Julie til SE og HØR, inden Benjamin Kelly var blevet fundet død.
 
Har været i kontakt med døde Benjamin
Men nu har Julie været i kontakt med sin afdøde kæreste, som hun så tragisk mistede, efter at de kun havde kendt hinanden så kort tid.
 
Det skete i tirsdagens afsnit af 'De unge mødre', hvor Julie via en clairvoyant, fik kontakt til Benjamin Kelly.
 
- Han er ikke helt nem at lokke frem, for han griner af, at du finder på det, for han er slet ikke til den slags. Han er simpelthen ved at dø af grin, fordi det er for meget, siger den clairvoyante om Benjamin Kelly.
 
 
Julie er meget berørt af seancen og har tårer i øjnene og grådkvalt stemme ved 'mødet' med sin afdøde kæreste.
 
- Det er næsten umuligt at tale med ham om noget alvorligt, fordi han laver tykt pis med al ting. Han er en mand, der aldrig blev rigtig voksen på sin egen søde, charmerende måde, siger den clairvoyante.
 
Og igen er Julie rørt til tårer over beskrivelsen af hendes afdøde kæreste.
 
- Hendes beskrivelse af ham er jo så præcis, som den kan være, og det er jo som om, jeg får en hel time sammen med ham igen, siger Julie Boraso om det rørende møde med Benjamin Kelly.
 
Se galleri med Julie Boraso på stranden og se klippet med hendes møde med afdøde Benjamin Kelly længere nede i artiklen:

Julie Boraso Heinesen fra De Unge Mødre, Mole 3, Amager Strandpark 8/6 2016

 
 
 
 
 
 
Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close