De unge mødre22. december 2022

"De unge mødre"-deltager Nadja Kaagh i sorg: Sønnen er pludseligt død

Nadja Kaagh, der har været med i programmet "De unge mødre", har pludseligt mistet sin søn Sebastian
Her er Nadja med sin familie på den røde løber tilbage i 2015. 
Her er Nadja med sin familie på den røde løber tilbage i 2015.
 Foto: Thomas Laursen

LÆS OGSÅ: Sådan lærte Danmark lille Sebastian at kende

"Juleglæde er erstattet med konstante tårer og chok".

Sådan skriver den tidligere "De unge mødre"-deltager på sin Facebook-side, hvor hun fortæller, at hendes ældste søn, som blev 20 år, "meget pludseligt og uventet er revet fra os".

"Dette er det absolut sværeste opslag jeg nogensinde kommer til at skrive", indleder hun opslaget, hvor hun også oplyser, at det pludselige dødsfald skete i går eftermiddag.

"Vi er selvsagt totalt ødelagte og har svært ved at se, hvordan vi skal komme igennem de næste dage", skriver hun.

Den knuste mor oplyser, at hendes søn, Sebastian Sophus Jørgensen Kaagh, bisættes fra Hemmed Kirke den 30. december klokken 13.

Ramt af mange tragedier

Nadja Kaagh var en af de oprindelige unge mødre, da programmet fik premiere tilbage i 2005. Her fulgte vi blandt andet Nadja, der som 18-årig blev mor til sønnen Sebastian, som hun altså nu har mistet alt for tidligt.

Hun har gennem mange år delt ærligt om åbent om sin kræftdiagnose: Den tidligere tv-personlighed har nemlig kronisk leukæmi.

Tilbage i 2007 mistede hun også sønnen Elias, der blev født alt for tidligt og ikke overlevede.

Sponsoreret indhold