Utroskab og skænderi: "De Unge Mødre”-deltager har brudt forlovelsen

(Foto: Kanal 4)

Line de Laurent havde mere end svært ved at skjule glæden og forelskelsen, da det i august sidste år kom frem, at kæresten Jasper havde været på knæ.

Efter blot otte måneders forhold havde kæresten stillet det helt store spørgsmål, og efter planen skulle parret giftes til næste år.

Nu bliver der dog ingen tur op ad kirkegulvet. Parret har nemlig brudt forlovelsen og er gået hver til sit, bekræfter Line over for Realityportalen.dk.

Til mediet forklarer den unge mor, at ”gnisten ikke var der 100 procent”. Desuden havde hun svært ved at føle sig god nok i forholdet.

Det blev bestemt ikke bedre, da hun først mistænkte Jasper for at være utro, hvorefter hun selv var sammen med en anden.

- Når man får smækket sådan noget i hovedet, så gør det sgu ondt i hjertet. Så jeg handlede dumt og valgte at være sammen med en anden i stedet for bare at afslutte forholdet med det samme. Jeg valgte dog ikke at fortælle ham det umiddelbart efter, fordi jeg havde det så dårligt med det og ikke kunne tilgive mig selv, siger Line til Realityportalen.dk.

Til sidst valgte hun dog at erkende, at hun havde været utro.

Men selv om der var utroskab involveret, er den unge mor overbevist om, at forholdet ville være kuldsejlet lige meget hvad,

– Det var ikke utroskaben, der ødelagde forholdet. Det var mange andre ting, der gjorde vores forhold dårligt og ødelagde det. Derudover fik jeg jo de informationer om ham og hans datters mor og valgte derefter selv at handle dumt. Men vi var ikke blevet sammen uanset hvad, for vi diskuterede og skændtes for ofte, siger Line til Realityportalen.dk.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close