De unge mødre5. maj 2016

SE og HØRs læsere raser: Bur Hannah Melissa inde og smid nøglen væk

SE og HØRs læsere raser, efter at vi i går kunne afsløre de gruopvækkende detaljer i sagen, hvor ’De Unge Mødre’-Hannah Melissa er tiltalt for et yderst voldeligt overfald begået i marts måned
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/hannah_melissa_dm_0.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Står det til anklagemyndigheden, så venter der Hannah Melissa Ginic fra ’De Unge Mødre’ en længere tur bag tremmer. Den unge mor, der venter sit tredje barn, sidder lige nu varetægtsfængslet sammen med hendes forlovede René Bæk for et yderst groft overfald begået 18. marts.

Men det er bestemt ikke kun anklagemyndigheden, der gerne ser en lang fængselsstraf til de to unge mennesker. Samme holdning har SE og HØRs læsere, efter at vi i går kunne afsløre de gruopvækkende detaljer i sagen.

SE og HØR har nemlig fået aktindsigt i anklageskriftet, og i går kunne vi fortælle, at offeret – René Bæks ekskæreste – blev lokket ind i René Bæks bil på pågældende aften, hvorefter Hannah Melissa og René Bæk rev hende i håret og tog kvælertag på hende så voldsomt, så hun fik ufrivillig afføring.

Desuden hev de kvinden ud af bilen og slog hende i ansigtet og kroppen, væltede hende omkuld og sparkede hende flere gange i hovedet og på kroppen.

De chokerende oplysninger har rystet SE og HØRs læsere – og det er strømmet ind med hundredvis af kommentarer på SE og HØRs Facebook-side, hvor læserne raser over René Bæk og Hannah Melissa, der i sammen har datteren Molly.

Mange mener, at parret burde straffes hårdt – og at børnene burde tvangsfjernes fra ’De Unge Mødre’-deltageren og hendes forlovede.

Deres fælles datter Molly fyldte for nylig et år, men hverken Hannah Melissa eller René Bæk kunne deltage i fejringen, fordi de allerede der sad varetægtsfængslet.

Foruden Molly har Hannah Melissa også datteren Cecilya. Cecilya har tidligere været tvangsfjernet, fordi myndighederne ikke mente, at Hannah Melissa var egnet til at være mor. Hannah Melissa endte dog med at få datteren hjem igen.

Anklager Anne Brøndum Breinhild oplyser i en skriftlig kommentar til SE og HØR, at hun endnu ikke er begyndt at forberede sagen. Derfor kan hun ikke udtale sig om strafniveauet.

Læs kommentarerne herunder:

Sponsoreret indhold