
Dårligt nyt fra "Diamantfamilien": Det sker IKKE
LÆS OGSÅ: STOR MYSTIK OM ELVIRA PITZNERS RETSSAG
Fans og seere af "Diamantfamilien" følger lige nu nøje med i hvert et pip, der kommer ud om Elvira Pitzner og hendes utroskabssag i Dubai.
Mange håber, nok at der i en kommende sæson af TV 2-serien om Pitzner-familien kommer en hel masse godt tv fra ørkenstaten.
Men det ser ikke ud til at ske.
Her kan du høre det seneste afsnit af SE og HØRs podcast "Sladderministeriet", hvor "Paradise Hotel"-stjernerne Sarah Dohn og Vivi Bach er gæster:
SE og HØR erfarer nemlig, at Katerina og Elvira Pitzner ikke har et kamerahold med i Emiraterne, hvor diamantdatteren lige nu er fanget.
Pga. de anklager om utroskab og tyveri, som ekskæresten Milad Saadati har meldt Elvira til politiet for, har hun nemlig fået taget sit pas.

I al hast ryddede Katerina hele kalenderen og rejste til Dubai for at være sammen med sin datter, som den løvemor hun er.
Til stor skuffelse blandt fans af "Diamantfamilien", kan vi dog afsløre, at TV 2 ikke pakkede kameraerne og gjorde det sammen som Pitzner-overhovedet.

Flere kilder fortæller nemlig til SE og HØR, at der i øjeblikket ikke bliver filmet til "Diamantfamilien" eller andre programmer, hvor Elvira har været hovedperson såsom "Bare Elvira" på Discovery+.
Tidligere i dag kunne flere danske medier skrive, at Elvira i al hast var blevet indkaldt til retten. SE og HØR erfarer dog det stikmodsatte.
Ifølge vores kilder - og Milad Saadati - er der intet nyt i utroskabssagen, hvor myndigheder og advokater stadig arbejder på højtryk.