Reality12. december 2023

Milad Saadatis mange forklaringer: Skifter mening konstant i sagen mod Elvira Pitzner

Det kan være svært at finde hoved og hale i, hvor mange gange Milad Saadati har skiftet mening eller forklaring i anklagerne mod Elvira Pitzner. Nu forsøger SE og HØR at give jer et overblik over de mange udsagn
Milad Saadati har til tider haft svært ved selv at have styr på sagen mod Elvira Pitzner. Nu forsøger SE og HØR at give jer et overblik over de efterhånden mange gange, hvor Milad har skiftet forklaring.
Milad Saadati har til tider haft svært ved selv at have styr på sagen mod Elvira Pitzner. Nu forsøger SE og HØR at give jer et overblik over de efterhånden mange gange, hvor Milad har skiftet forklaring.
 Foto: Lars H. Laursen & Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Nu bryder Milads ekskone tavsheden

Det kan for nogle være svært at finde rundt i retssystemet i De Forenede Arabiske Emirater, da det afviger sig en my fra det, som vi kender i Danmark.

Hele situationen bliver ikke lettere af, at Milad Saadati, som er manden bag anmeldelserne mod Elvira Pitzner, ikke er god til at holde sig til sin første forklaring.

SE og HØR kunne den 2. december skrive, at Milad havde anmeldt Pitzner-datteren for tyveri og utroskab.

- Elvira stjal mine møbler, tog mine penge og mine ejendele. Så var hun mig utro med sin nye fyr, og så blokerede hun mig, har Milad tidligere udtalt til SE og HØR.

Piben fik dog en anden lyd tre dage senere, da SE og HØR kunne erfare, at Elvira Pitzner IKKE var blevet sigtet for tyveri.

Har man fulgt lidt med på Milads Instagram, har han af flere omgange nævnt, hvor meget Elvira ellers skulle have taget fra ham.

Her har den iranske bokser nævnt en million kroner og også helt op til lige under to millioner kroner.

Men mandag aften fortalte han i et interview med TV 2, at kontantbeløbet hverken skulle lyde på en eller lige under to millioner kroner - men derimod 600.000 kroner.

Er Milad selv blevet anmeldt for utroskab?

Det klingede hult hos mange, at Elvira Pitzner kan risikere at komme i fængsel for utroskab.

Men endnu mere hult klingede det hos nogle, at manden bag anklagerne selv skulle have været sin kone utro – med netop Elvira.

- Jeg begik utroskab mod min ekskone med Elvira. Jeg mistede min søn og mistede forældremyndigheden. Jeg mistede mit hjem til fire millioner kroner, som retten gav til min ekskone, har Milad tidligere udtalt til SE og HØR

Med andre ord er han altså særdeles god til at kaste med sten, når han lige nu bor i et glashus i Dubai.

Milad og Elvira har ikke været meget for at lade sig fotografere sammen i offentligheden. Det skete dog sidste år, da Katerina Pitzner havde inviteret familien med til "Vild med dans".
Milad og Elvira har ikke været meget for at lade sig fotografere sammen i offentligheden. Det skete dog sidste år, da Katerina Pitzner havde inviteret familien med til "Vild med dans".
 Foto: Dan Mariegaard

Milad hævdede også, at han til den dag i dag stadig skal betale sin ekskone 20.000 kroner om måneden.

Han undgik dog fængsel, da han ”kæmpede for sine rettigheder”.

Ligesom i forholdet med Elvira, er der dog også stor uenighed mellem Milad og hans ekskone Haleh Sarvi, som han altså skulle have været utro med Elvira.

SE og HØR talte i sidste uge med netop Haleh Sarvi, og hun hævder, at Milads udtalelser er løgn.

Utroskabsdelen med Elvira passer, hvis man spørger Haleh.

Men Milads uhørt høje straf, hvor han både mistede sit hjem, forældremyndigheden og 20.000 kroner hver måned, er ikke sand ifølge Haleh.

Til SE og HØR hævdede hun, at hun aldrig har anmeldt Milad for utroskab, og derfor er han heller aldrig blevet dømt for det i retten.

- Hvis jeg havde gjort det, så var han røget i fængsel.

- Jeg har aldrig fået noget for, at han har været utro.

De 20.000 kroner skulle i stedet være børnebidrag, og så hævder Haleh Sarvi, at hun havde forældremyndigheden over deres søn Ellias, før hun og Milad endte med at blive skilt.

Ryk direkte i fængsel eller aflevér pengene tilbage

Skulle Elvira Pitzner blive dømt for utroskab i Dubai, kan hun risikere en længerevarende fængselsstraf.

Til Ekstra Bladet har Milad heller ikke lagt skjul på, at hun fortjener at ryge i brummen, hvis det altså er en hård nok straf.

- Det er en fair straf for hende, og jeg synes, at hun skal have en meget større straf.

Som artiklen her har prøvet at forklare, har Milad udtalt, at Elvira er anmeldt for utroskab og tyveri, men så ikke tyveri alligevel, men så igen alligevel for ”bedrag generelt”, som både kan være utroskab og tyveri.

Sidste nye fra Milad er dog, at han er blødt lidt op i forhold til en eventuel straf til Elvira Pitzner.

En fængselsstraf eller større er nemlig ikke længere hvad han ønsker, da han mandag aften talte med TV 2.

Her ville han ikke have, at hun kom i fængsel, hvis hun bare giver de stjålne ting tilbage.

Ved Milad selv, om han og Elvira er gift?

Hele anklagen om bedrag handler selvfølgelig om, at Milad og Elvira er muslimsk gift, og derfor mener Milad, at hun har været ham utro.

SE og HØR har set dokumenter, som skulle være en ægteskabserklæring, og ifølge vores oplysninger er disse dokumenter gode nok.

Katerina Pitzner har aldrig lagt skjul på, at hun ikke var fan af Milad.
Katerina Pitzner har aldrig lagt skjul på, at hun ikke var fan af Milad.
 Foto: Martin Høien

Men der har været mange men’er i artiklen her og i sagen med Elvira Pitzner generelt, og det er der også her.

For selvom Elvira og Milad rigtig nok skulle være blevet islamisk gift tilbage i 2021, har Milad i podcasten ”IFronten” udtalt for blot et halvt år siden, at de ikke var gift.

- Jeg synes ikke, at en kvinde skal tvinges til at gifte sig med en.

- Jeg synes ikke, at tiden er, før jeg ved ALT om hende og forstår hende rigtig godt. Det kræver mere tid.

I sidste uge prøvede Milad til SE og HØR at forklare, hvorfor han i podcasten skulle have løjet om, at de ikke var gift.

Sponsoreret indhold