Reality10. oktober 2019

Claus fra ”Gift ved første blik”: Henriette er ikke min type

Claus havde med stor garanti ikke mødt Henriette i den virkelige verden. Det fastslår han over for SE og HØR.
https://imgix.seoghoer.dk/vidste_du_det_om_gift_ved_foerste_blik_5.jpg
 (Foto: Snowman Productions ApS)

I "Gift ved første blik" er 33-årige Claus Henriksen blevet smedet sammen med Henriette Hansen, 29, fra Silkeborg. Ifølge Claus ville de to turtelduer dog aldrig have fundet sammen, hvis det ikke var for programmet.

Til SE og HØR fortæller fynboen således, at Henriette ved første øjekast ikke er en type, han normalt ville gå efter.

– Havde det ikke været for programmet, havde jeg nok aldrig mødt hende. Hun er ikke den type, jeg normalt ville kigge efter, fortæller han og uddyber:

[node:aller-poll]

– En ting er det, man ser i programmet. Noget andet er, at hun er mere kreativ end det, jeg normalt ville gå efter. Men dermed ikke sagt, at det er negativt. Det er bare ikke det, der har været mit fokus.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/claus_og_henriette_foto_dr_nicolas_cosedis.jpg
 (Foto: DR (Nicolas Cosedis))

Claus virker ellers meget betaget af sit match både under og efter brylluppet. (Foto: DR (Nicolas Cosedis))

Tvivlen melder sig

Tvivlen over forholdet til Henriette begyndte da også at melde sig i sidste uges afsnit af det populære program, hvilket Claus efterfølgende uddybede over for SE og HØR.

- Jeg begynder at blive lidt praktisk i forhold til den geografiske afstand, der er mellem os. Hvordan skal vi få det til at fungere? Skal vi bo sammen eller hver for sig? Jeg begynder at blive i tvivl, om det egentlig kan lade sig gøre – også med arbejde. Jeg har ikke lyst til at køre halvanden time frem og tilbage. Jeg vil gerne blive boende her, og er hun så indstillet på at flytte herned? Det er noget af det, der gør, at tvivlen kommer, forklarede Claus til SE og HØR i sidste uge og tilføjede:

- Og så begynder jeg at tænke over en masse ligegyldige ting, og så begynder jeg at se alle de fejl, der er, men som jo slet ikke er fejl.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-10-03_kl._11.36.03.png
 (Foto: Dan Mariegaard)

Claus har de sidste fire år boet i rækkehuset i Odense. (Foto: Dan Mariegaard)

I aften finder vi én gang for alle ud af, om Claus og Henriette – og alle de andre par i "Gift ved første blik" – vælger at forblive gift eller ej.

Sponsoreret indhold