Reality7. juni 2022

Christine Quinn droppet af Netflix: Måtte ikke komme med

“Selling Sunset”-stjernens seneste udmeldinger om Netflix-seriens producer, Adam DiVello fik store konsekvenser
Christine Quinn
Christine Quinn mærker endnu en gang konsekvenserne af at udtale sig negativt om realityprogrammet.
 Foto: MEGA

Det er på ingen måde nyt, at den blonde ejendomsmægler Christine Quinn, 33, kommer med vilde og kontroversielle udmeldinger om både “Selling Sunset” og hendes nu tidligere kollegaer.

Senest kunne hun, under et besøg i podcasten “Call Her Daddy”, fortælle, hvordan hun har følt sig “mentalt tortureret” under optagelserne.

– Jeg vil gerne understrege, at jeg snakker om Adam DiVello. Adam DiVello er ham, der ejer produktionsselskabet, der er det samme, som også producerede “The Hills” og fik Heidi og Spencer til se ud som om, de var skøre, kunne hun ærligt fortælle.

Det var dog ikke det eneste, som Quinn havde at sige om sin tidligere producer.

Ifølge hende skulle der være indgivet “adskillige” klager mod ham gennem hans karriere. Både af hende, men også af andre.

Quinn kunne desuden fortælle om en hændelse, hvor DiVello angiveligt skulle have bedt hende om “falde ned ad trappen” og “slå sig selv ihjel”. Det skete, efter hun havde været “alt for ærlig” om en scene i serien i et andet interview.

– Jeg fortalte, hvad der rigtig var sket, og det fik ham til at true mig og råbe ad mig. Der var andre til stede, der var vidner til det hele, lød det videre fra hende.

Artiklen fortsætter under billedet

Christine Quinn
Christine Quinn fortsætter med at udskælde produktionen.
 Foto: MEGA

Men trods DiVello efterfølgende ikke selv kommenterede på de voldsomme anklager, så fik Quinns udtalelser alligevel konsekvens.

I weekenden kunne MTV afholde deres “Movie & TV Awards: Unscripted”, hvor hele “Selling Sunset”-holdet var inviteret og nomineret.

Quinn var desuden selv nomineret til prisen for “Best Fight”.

Men alligevel endte Netflix med at trække hendes invitation til showet tilbage. Det beretter PageSix.

– Jeg tror, at de godt var klar over, at “Selling Sunset” ville vinde, hvorfor Adam DiVello også var til stede, og det gjorde det hele mindre akavet, hvis Christine ikke var der, lyder det fra en insider.

Vedkommende understreger dog, at det var Netflix, der tog beslutningen og ikke MTV.

Artiklen fortsætter under billedet

Selling Sunset
Hele "Selling Sunset"-holdet - med bortset fra Christine Quinn - var at finde på den røde løber i weekenden.
 Foto: MEGA

– Hele holdet, inklusive Christine fik en “save the date” fra både MTV og Netflix i februar. Der blev også holdt mange snakke om, hvorvidt hun ville have en gæst med, hvornår hun ville ankomme og andet.

– Men hun mistede officielt sin invitation i sidste uge.

I starten af maj lød det, at Quinn officielt havde droppet “Selling Sunset”, efter at hun ikke længere skal arbejde hos The Oppenheim Group. Siden kunne hun dog afkræfte, at hun ikke er at finde i den kommende sjette sæson af hitserien.

Netflix har endnu ikke meldt ud, hvornår den sjette sæson vil få premiere.

Sponsoreret indhold