Christians datingliv efter "Bachelor" kan beskrives med tre ord
LÆS OGSÅ: "Bachelor"-Christian afslører: Ville hjem halvvejs i programmet
Det endte som bekendt med, at Christian Ulrik Hansen valgte sig selv og beholdt sin sidste rose i sæson tre af "Bachelor".
Nu er mange - ikke mindst vi på SE og HØR - selvfølgelig interesserede i at vide, hvad der er sket med ungkarlens datingliv siden optagelserne og siden de mange holdninger til "sneglens" ageren i programmet.
I SE og HØR-podcasten "Sladderministeriet" kan Christian Ulrik Hansen meget kort og præcist forklare, hvordan det går med ham og kærligheden i dag:
- Der er tørke.
Det er dog ikke nødvendigvis en dårlig ting. Faktisk har han det helt fint med det.
For efter optagelserne er bacheloren stadig ikke kommet helt frem til, hvad det egentlig er, han vil og søger. Det prøver han stadig at blive klogere på.
- Det skal forhåbentlig ikke blive ved, blive ved, men jeg synes ikke, jeg lige har supertravlt faktisk, fordi det er lidt den der kliché med, at jeg måske også prøver at finde ud af, hvad jeg lige selv vil med det hele.
Trods hård medvind i "Bachelor", som måske hviler på casterne, har Christian dog ikke noget imod at date en, der har set ham i programmet, hvor han "ikke blev klippet bedre".

- Når folk møder mig, så tror jeg nok, jeg skal bevise over for dem, at jeg ikke bare er sådan en eller anden NPC (non playing character, red.), der sidder og kigger ud i luften. Fordi det synes jeg lidt, jeg var i fjernsynet.
Se klippet fra "Sladderministeriet" i videoen øverst i artiklen.