Annonce
Reality4 timer siden

Høvler TV 2 for kedeligt "Bachelor": - Der må sidde nogen med røde ører

Casterne til "Bachelor" har sovet godt og grundigt i timen, og det er årsagen til, at sæsonen har været en stor skuffelse
"Bachelor" har været en sløj omgang, og pilen peger ikke på deltagerne.
"Bachelor" har været en sløj omgang, og pilen peger ikke på deltagerne.
 Foto: Lotta Lemche/TV 2
Annonce

LÆS OGSÅ: Casper Berthelsen slået ned efter "Bachelor" - så forsvandt han

Datingprogrammerne "Bachelorette" og "Bachelor" har været en stor succes for TV 2, men den nuværende sæson af "Bachelor", der afsluttes torsdag aften, har slet og ret været kedelig.

Sådan lyder det fra ekspert i reality-tv og SE og HØR-journalist Benedikte Brix.

- Jeg havde glædet mig, til “Bachelor” vendte tilbage, men jeg må jo bare sige, at jeg er skuffet. For der er ikke nok på spil, og så bliver det kedeligt at se, siger hun.

De to bachelorer, Christian og Nicklas, meldte tidligt ud, at de var bange for at såre nogen og ville gå langsomt frem.

Annonce

- Og al respekt for det – så skal du måske bare ikke være bachelor. For kvinderne er med på præmissen om, at mændene dater og udforsker flere på en gang. De her kvinder hungrer efter berøring – og i Christians tilfælde bare spørgsmål, siger Benedikte Brix.

Hun skyder dog ikke skylden på mændene, men derimod på casterne, som burde have kigget andre veje.

Annonce

- Sæsonen har i den grad mangler engagement fra Christian, og det skulle casterne have set inden, forklarer hun og fortsætter:

- Christian er en rigtig sød fyr, der desværre ikke var klar til at gøre det, der skal til for at finde kærligheden. Han håbede, at der ville ske et mirakel, der gjorde, han blev forelsket under “Bachelor” uden nogensinde at skulle investere noget af sig selv.

Annonce

Hvad kan så forbedre næste omgang af "Bachelor"? Det har eksperten et godt bud på, men det er ikke sikkert, at det nogensinde bliver aktuelt.

- Spørgsmålet må egentlig være, om der overhovedet skal være en ”næste gang” – vi har ikke kunnet få et endegyldigt svar på det fra TV 2, forklarer hun.

Men hvis TV 2 beslutter sig for at give "Bachelor" endnu en tur i manegen, skal casterne stramme sig an.

Annonce

- Der må sidde nogle castere med røde ører. For vi ved, at de her deltagere bliver castet i hoved og røv, så da Christian på tv fortæller, at han aldrig har været på en date, kun har været forelsket en gang i sit liv og i øvrigt har svært ved at åbne sig, er det næppe første gang, de hører det.

- Alligevel har de af uransagelige årsager besluttet, at det var en fremragende idé at smide ham ind som hovedperson i et datingprogram, siger Benedikte Brix og slår fast, at den frustration, som programmets kvinder undervejs har følt i sæsonen, har været fuldt ud berettiget:

- De deltager for at finde kærligheden, men ender med at være rejst til Kreta for at hyggesnakke.

Annonce

Sponsoreret indhold