Reality15. maj 2019

Chloe Ferry og Sam Gowland er gået fra hinanden

Geordie Shore-stjernen Chloe Ferry er gået fra "Love Island"-kæresten Sam Gowland efter for masse diskussioner om penge
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega302063_069.jpg
 Foto: MEGA

Realityland er blevet et par fattigere, for Chloe Ferry og Sam Gowland er gået fra hinanden. Det skriver for The Sun.

Geordie Shore-stjernen og "Love Island"-kæresten kunne ikke enes, og de mange diskussioner drejede sig ofte om penge. Chloe er mere populær på de sociale medier, og hun var træt af, at Sam forsøgte at tjene penge på parrets forhold.

De to nåede at være kærester med hinanden i 17 måneder.

På trods af, at Chloe tidligere har sagt, at parret brød med hinanden på en god måde, og at der intet ondt blod er imellem dem, så har en insider fortalt til The Sun, at Chloe var træt skænderier omkring arbejde og forskellige jobs.

- Sam er jaloux over, at Chloes karriere stak af, og at hun var mere populær end ham. De skændtes konstant over arbejde. Han ville gerne tjene så mange penge, at han kunne gå på pension om to års tid, så han ledte konstant efter måder, han hunne tjene penge på deres forhold på. Chloe blev træt af det, og hun sluttede det, siger en kilde.

Chloes Instagram tæller 3,1 millioner følgere, mens Sams "kun" tæller 1,3 millioner.

Alligevel fortæller en anden kilde til The Sun, at Sam har tjent flere penge end Chloe i løbet af de seneste 12 måneder.

Da Chloe annoncerede, at parret er gået fra hinanden, skrev Chloe: "Jeg er ked af at fortælle, at mig og Sam er gået hver vores vej. Vi er stadig venner".

23-årige Sam har endnu ikke kommenteret breakuppet på sine sociale medier.

Parret startede med at date i oktober 2017 efter Sam blev kendt for sin deltagelse i "Love Island". Sam mødte Chloe, da han var med i Geordie Shore, og de flyttede ind sammen efter at have nægtet, at de var gået fra hinanden i oktober sidste år.

Sponsoreret indhold