Reality12. april 2022

Bro hudløst ærlig om svær angst: Tør ikke gå ud ad hoveddøren

Den 25-årige sanger har, trods sin enorme succes på den danske musikscene, ikke haft det nemt og lider i dag af både angst og stress
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Kevin Andreasen, der er bedre kendt som sangeren Bro, åbnede første gang op om sit svære liv bag facaden, da han i 2020 havde premiere på sin tv-serie ”Kevin bygger Bro”.

For trods sin store musikalske succes, så kæmper han med både angst og stress. Noget, der fortsat fylder meget for ham i dag og sit knap et år gamle forhold til den tidligere ”Paradise”-deltager Jasmin Victoria.

Det fortæller parret åbent og ærligt om i det første afsnit af deres nye Discovery+-serie ”Jasmin & Bro”, der har premiere tirsdag.

– Jeg har altid kæmpet lidt med angst og isoleret mig, når jeg fik det skidt, fortæller han blandt andet, mens Jasmin forklarer, at det var noget, hun ganske tidligt i forholdet fandt ud af på den hårde måde.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/20220401_gko5190.jpg
 Foto: Gregers Overvad

Jasmin og Bro kæmper for kærligheden trods udfordringer i forholdet. Foto: Gregers Overvad

Selv erkender Bro, at han ofte lader det gå ud over sine nærmeste, når han har det sværest.

– Når bægeret flyder over, så har jeg det med at give skylden på den, jeg er sammen med, og det er jo ofte Jasmin, fortæller han.

Især når der kommer alkohol indenbords mærker både sangeren og Jasmin, hvordan angsten tager til og bliver ”100 gange værre”.

Faktisk kan angsten blive så slem for sangeren, at han ikke tør bevæge sig ud ad sin hoveddør, og så aflyser han alle aftaler. Også med kæresten.

– Jeg håber på at kunne få noget hjælp til at håndtere min angst. Der skal ske noget, fortæller han videre, mens Jasmin også sætter ord på sit ønske om, at kæresten får noget professionel hjælp til at kunne håndtere de svære tider.

Se mere i klippet herunder

Du kan se det første afsnit af ”Bro & Jasmin” på Discovery+ fra tirsdag den 13. april klokken 10.

Sponsoreret indhold