Reality1. maj 2017

Bonderøven byggede uden tilladelse: Afsløret på TV

33-årige Frank Erichsen havde glemt alt om byggetilladelser, da han i sin tid byggede det første hus på grunden på Djursland.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bond00.jpg
 (Foto: All Over)

DR’s Bonderøven er en populær herre med en broget seerskare.

Når han hamrer bygninger op fra bunden på gammeldags maner, ser alle typer, høj som lav, med – også medarbejderne i Norddjurs Kommune.

Efter at de første programmer var løbet over skærmen i 2008, kom der et brev ind ad døren på Kastaniegården.

– Jeg var nok lidt naiv i forhold til, hvad det indebar at være på fjernsyn. Jeg fik et chok, da de første programmer var løbet over skærmen, og jeg modtog et brev fra kommunen, der bare lige ville gøre opmærksom på, at de altså også så fjernsyn, sagde Bonderøven for nylig til et foredrag i Odense Congress Center.

Ifølge Bygnings- og Boligregistret boede Frank og Theresa i en grisestald, og det kunne kommunen ikke helt få til at stemme.

– Så måtte jeg skrive nogle papirer og tegne nogle tegninger frem og tilbage, og det endte rent faktisk med, at vi godt måtte bo der, grinede Frank, som har bygget mange ting på grunden siden.

Og Bonderøven har lært sin lektie.

– Nu laver jeg ikke noget uden at spørge kommunen først. Så dem snakker jeg ret tit med, sagde han.

Sponsoreret indhold