Reality22. maj 2024

"Bachelorette"-Lissa fortæller om sin store kærlighed: Han sagde det forkerte navn

I Maria Jencels populære podcast om knuste hjerter fortæller en hudløst ærlig "Bachelorette"-Lissa om sin store kærlighed, der endte i en årelang hjertesorg for hende
I "112 for knuste hjerter" fortæller Lissa Paustian fra "Bachelorette" om et stormfuldt forhold, der bølgede frem og tilbage i mange år.
I "112 for knuste hjerter" fortæller Lissa Paustian fra "Bachelorette" om et stormfuldt forhold, der bølgede frem og tilbage i mange år.
 Foto: Elena Hybel Colding

LÆS OGSÅ: ”Bachelorette”-Lissa afslører: Har været croquismodel

Lige nu kan kærlighedshungrende realityfans følge hendes jagt på kærlighed i "Bachelorette" på TV 2 Echo.

I tirsdagens program fik Lissa lagt et horoskop, og astrologen fortæller hende, at hun har brug for en mand, der kan rumme hendes følelser.

Og i podcasten "112 for knuste hjerter" fortæller Lissa ærligt om et tidligere forhold, der kuldsejlede, netop fordi kæresten ikke ville omfavne hendes svære følelser.

Til podcastvært Maria Jencel fortæller Lissa, hvordan hun, da hun bor i Dubai, møder en dansk mand, og de forelsker sig hovedkulds i hinanden.

Ikke plads til svære følelser

Lissa beskriver, hvordan kemien mellem dem er intens, og deres forhold er som i en film, men da Lissa kæmper med både angst og bulimi føler hun, at det ikke passer ind i kærestens glansbillede.

Hun beskriver, hvis de for eksempel havde et skænderi, og hun blev ked af det, at kæresten reagerede meget koldt:

– "Det her skal bare ikke ske i min verden og i mit liv. Fordi det ser bare ikke godt ud." Så jeg føler, at der, hvor vi har clashet lidt, det har været, at jeg har brug for at vise min partner, at jeg er totalt sårbar. Eller det gør ondt på mig. Jeg havde det skidt. Jeg havde brug for, at han greb mig. Jeg havde brug for, at han passede på mig. Jeg havde ikke brug for, at vi skulle pretende, at alt i vores liv bare var mega nice, forklarer hun.

Lissa får lagt horoskop i denne uge af "Bachelorette", og det får sat en masse tanker i gang i hende om, hvad hun egentligt søger i et parforhold.
Lissa får lagt horoskop i denne uge af "Bachelorette", og det får sat en masse tanker i gang i hende om, hvad hun egentligt søger i et parforhold.
 Foto: Lotta Lemche/TV 2

Forkert navn

Deres forhold kuldsejler, men flere år efter tager han igen kontakt til hende, fordi de ikke kan slippe hinanden.

Her kommer han og besøger hende i København, hvor hun nu bor, og de begynder igen at ses.

Men efter en druktur går det igen galt, fortæller Lissa:

– Jeg kan huske, at han havde været i byen, og så kommer han hjem og lægger sig ind til mig der kl. seks om morgenen, da han kommer hjem. Så holder han om mig, og så siger han et eller andet. Han mumler et eller andet. Og så kalder han mig et forkert navn i sin brandert, genkalder hun.

Hendes eks har nemlig set til en anden pige, mens de har været fra hinanden, og endnu engang gør de det forbi med hinanden.

I "112 for knuste hjerter" erkender Lissa også, at hun havde brug for professionel hjælp for at komme sig over det stormfulde forhold:

– Jeg var nødt til at snakke med en psykolog om, hvordan jeg simpelthen skulle komme mig over ham. Jeg føler, som du sagde, at jeg var afhængig. Jeg havde brug for at snakke med nogle andre end mine veninder. Jeg havde brug for at snakke med en, der kunne hjælpe mig ud af den tilstand, jeg var i, indrømmer hun i podcasten.

Du kan køre hele afsnittet af "112 for knuste hjerter" hos Podimo.

Sponsoreret indhold