Reality6. juli 2022

"Bachelor"-Mette må undvære kys: Kasper Skak afslører særlig grund

Alt lader til at lægge op til et romantisk kys på den intime date mellem Kasper Skak og Mette i dagens afsnit af “Bachelor” – men hvorfor holdt han sig tilbage?
Kasper Skak har lyst til at kysse – men vil hellere tease.
Kasper Skak har lyst til at kysse – men vil hellere tease.
 Foto: Lotta Lemche/TV 2

Gåtur på stranden i vandkanten med solnedgangen og hinanden som udsigt.

Der er lagt i kakkelovnen til et meget romantisk første kys mellem Kasper Skak og Mette i dagens afsnit af “Bachelor”. Men ingen af dem tager initiativ til bytte mundvand.

– Der er en fortryllende stemning, og jeg har da også lyst til at kysse hende, siger Kasper Skak til SE og HØR, inden han forklarer, hvorfor han alligevel holder igen:

– Jeg har ikke brug for at kysse Mette for at bekræfte mine følelser for hende. Jeg vil hellere køre det op til en højere enhed, så det er lidt mere teasende. Hvis jeg venter, giver det endnu mere lyst.

Artiklen fortsætter under billedet …

Scenen er sat på en meget romantisk date.
Scenen er sat på en meget romantisk date.
 Foto: TV 2 Play

Vil forsvare sig

Kasper Skak fortæller også, at der på dette tidspunkt stadig er flere kvinder inde i billedet.

– Jeg vil virkelig gerne give mig selv til flere, for på den måde kan jeg også bedre argumentere for, hvem der får roser, og hvem der ikke gør.

– Det betyder meget for mig at kunne forsvare mine valg, og det er spændende og udfordrende at se, hvor mange jeg faktisk har noget til fælles med. Alle har ting, man kan relatere til som værdier eller interesse i stjerner.

Dyb respekt for Philip

Modsat Philip Geisler Berg spreder Kasper Skak sin opmærksomhed ud over mange af kvinderne, og det mener han hverken er overfladisk eller falsk.

– Jeg er en pleaser, og det ligger naturligt til mig at kunne mærke helheden. Der er ingen rigtig eller forkert måde at gøre det på, og det ville være underligt, hvis Philip og jeg greb det ens an. Jeg har den dybeste respekt for ham – det giver ham nogle hug, men han argumenterer godt.

Sponsoreret indhold