Reality13. oktober 2015

"Mit Plastikmareridt": Ansigtsløft gav konstante smerter og opkast

Shahin Naghavi ville egentlig bare have løftet sine øjenlåg, men blev af lægen overtalt til flere operationer. Det har i dag givet hende forfærdelige smerter i ansigtet. Nu håber hun, at de to eksperter fra TV3s "Mit Plastikmareridt" kan hjælpe hende - se et klip fra aftenens program lige her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/shahin-plastik.jpg
 Foto: TV3

For et år siden drog Shahin til Litauen for få foretaget et løft på sine øjenlåg. Men ved ankomsten overtalte lægerne hende til, at hun også skulle have ordnet både læber, pande, kinder og øjenbryn.

I dag har den beslutning resulteret i, at Shahin Naghavi har næsten uudholdelige smerter i sit ansigt. Nu håber Shahin så, at de to eksperter fra TV3-programmet "Mit Plastikmareridt" kan hjælpe hende.

- Jeg vågner cirka hvert femte minut hver nat på grund af smerterne i ansigtet. Det gør så ondt, at jeg kaster op, fortæller Shahin i aftenens afsnit af ”Mit plastikmareridt”.

Hun har tilmeldt sig programmet på TV3 for at få hjælp fra de to læger, Jens Jørgen og Faye, til at blive fri for sit smertehelvede.

Jens Jørgen kalder hendes oplevelse for "kanten af det etisk forsvarlige", når læger pludselig går ind og anbefaler Shahin flere operationer, end hun selv har givet udtryk for at ville have i første omgang.

En ting er smerterne i ansigtet, noget andet er de uforudsete lommesmerter. For 50-årige Shahin var blevet lovet en udgift på 6.000 kroner for løftet af øjenlågene, men efter de mange operationer løb de samlede omkostninger op i hele 110.000 kroner.

Men Shahin lader mest til at være fokuseret på at komme af med de konstante smerter i sit ansigt.

- Mit højeste ønske er at blive fri for smerterne og blive et normalt menneske igen, lyder Shahins bøn i aftenens afsnit af ”Mit plastikmareridt” forud for sit møde med lægerne.

Du kan se, om lægerne vælger at tilbyde Shahin Naghavi hjælp i ”Mit plastikmareridt”, der sendes kl. 21.00 i aften på TV3.

Her kan du se Shahin fortælle om sine forfærdelige smerter for lægerne:

I aften kan du også møde Jeanette Olofsen, der fik komplikationer efter en brystforstørrende operation. Her viser hun problemet frem for lægerne:

https://imgix.seoghoer.dk/fb_realitv_116.png

Sponsoreret indhold