Anne Plejdrup til Nynne Larsen: Dårlig smag i mænd

LÆS OGSÅ: Peter Birch om flirt med Nynne Larsen: Vi skal snart være kærester
I sommer, da Nynne Larsen stadig var single, forklarede hun Anne Plejdrup, at hun ikke længere opsøger kærligheden og mænd.
- For første gang i lang tid, så hviler jeg i bare at være mig, siger hun i torsdagens afsnit af ”Sommer i Magaluf”.
Og det glæder veninden, som ikke lægger skjul på, at hun synes, Nynne Larsen i fortiden har valgt de forkerte mænd.
- Nu har jeg også kendt dig i lang tid efterhånden. Det er ikke, fordi du har supergod smag i dem.
Nynne Larsen giver Anne ret i, at hun før er ”gået på kompromis med kvaliteten” af mænd.
Til seerne fortæller hun blandt andet, at hun i år endelig kan trække vejret, efter hun sidste år var i retten med ekskæresten Robert Hansen
- Nynnes smag i mænd, den er ikke særligt god. Hun har virkelig haft nogle ups’ere, så jeg håber, når hun kigger fremad, at der er lidt grønnere græs derovre, fortsætter Anne Plejdrup til seerne i "Sommer i Magaluf".
Under optagelserne til det festlige realityprogram flirter Nynne Larsen løs med ”Ulven” Peter Birch. Men Anne Plejdrup siger til kameraet, at hun ikke mener, de er et godt match.
- Jeg tror ikke, at Peter er et godt bud på noget som helst for Nynne. Jeg tror bare, hun skal slappe lidt af og så tænke på sin uddannelse i stedet for at tænke så meget på mænd.
Efterfølgende har Nynne Larsen og Peter ”Ulven” Birch taget flirten skridtet videre og danner i dag par - dog stadig uden at have sat kærestetitlen på. Der går dog ikke længe.
- Vi skal nok snart være kærester, sagde Peter således til SE og HØR forleden.
- Jeg synes, at Nynne er meget anderledes, end hvad du ser i programmet. Hun er meget omsorgsfuld, kærlig og meget forstående, og så tror jeg bare, hun kan tæmme mig.