Reality26. oktober 2022

Anklager i Teitur-sagen: - Jeg er meget overrasket

Teitur Skoubo er netop blevet frikendt i landsretten, og det kommer bag på anklager Emil Stenbygaard
 Video: SE og HØR

- Det kan ikke bevises ud over enhver tvivl, at Teitur har haft voldtaget forurettede.

Sådan lød ordene for kort tid siden fra dommeren i Landsretten, da Teitur Skoubo blev frikendt for at have begået den meget omtalte voldtægt 28. november sidste år.

Dommen kommer bag på anklageren i sagen, Emil Stenbygaard, der mødte SE og HØR lige efter domsafsigelsen.

- Jeg er først og fremmest meget overrasket over resultatet. Det var en anden påstand, end den vi kom med, og det er også et andet resultat, end det byretten kom frem til, så jeg er selvfølgelig overrasket, siger han.

Han forklarer, at det er sagens bevismæssige betydning og vurdering af, hvad der egentlig er foregået i det værelse, som ligger til grund for beslutningen.

Sagen kan i princippet godt ankes igen – denne gang skal det være anklageren, der gør det – men Emil Stenbygaard ved endnu ikke, om bliver aktuelt.

- Som udgangspunkt kan man ikke bare anke til højesteret, det kræver en tilladelse fra procesbevillingsnævnet. Jeg kan ikke sige på nuværende tidspunkt, hvorvidt det kan blive aktuelt.

Teitur blev derimod idømt tre måneder fængsel for vold, men da han allerede har siddet længere tid varetægtsfængslet, er han nu en fri mand.

Sponsoreret indhold