Reality 11. marts 2016

Amalie skal være alenemor: Kæresten skredet

Amalie Szigethys hidtidige kæreste, Mikkel Skelskov, hævder, at reality-prinsessen har været ham utro med Peter 'Ulven' Birch
Foto: Thomas Laursen)

Det går meget hurtigt i reality-prinsessen Amalie Szigethys liv. Nogle gange så hurtigt, at det kan være svært at holde bare nogenlunde styr på, hvad dr sker i den 24-årige TV-stjernes liv.

For få uger siden berettede hun glædesstrålende til SE og HØR, at hun og kæresten Mikkel Skelskov venter en datter sammen, og at parret stod for at flytte sammen i hus i Nordsjælland.

Men i dag bekræfter Mikkel Skelskov over for realityportalen.dk, at han ikke længere er sammen med Amalie, og at hun - ifølge Mikkel - har været ham utro med Peter 'Ulven' Birch, som Amalie tidligere var gift med. Peter er netop blevet single.

Det har længe svirret med rygter om, at Amalie og Mikkel ikke længere var sammen, men så sent som tirsdag i denne uge var Mikkel årsag til, at man kunne tro, at de to skulle giftes, da han på sin Facebook-profil skrev 'She said yes' efterfulgt af et rødt hjerte.

Hverken Amalie eller Mikkel ville dog  tidligere på ugen uddybe om et ægteskab var under opsejling.

Da SE og HØR torsdag opsøgte Amalie i en lejlighed i Hørsholm nord for København ønskede hun slet ikke at udtale sig om hverken forholdet til Mikkel, graviditet etc.

Og det var der tilsyneladende en god grund til, da Amalie allerede da var i gang med at forberede sig på en tilværelse som alenemor.

– Amalie har været mig utro med Peter. Det er derfor, at vi ikke længere er kærester siger Mikkel til realityportalen.dk og fortsætter:

– Det er utroligt, at hun har formået at ødelægge en lille familie, inden vi overhovedet var kommet i gang. Jeg er så skuffet og kan ikke begribe, hvordan hun kan byde vores datter og mig det. Jeg har slet ikke mere tilovers for hende. Jeg synes, at det er klamt, og jeg synes virkelig, at det er billigt gjort, siger han til realityportalen.dk.  
  Han har intet til overs for Amalie.   – Jeg vil ikke have noget som helst at gøre med Amalie nogensinde, men jeg vil selvfølgelig stadig gerne være verdens bedste far for vores lille pige, siger Mikkel Skelskov til realityportalen.dk.   Amalie har endnu ikke selv kommenteret Mikkel beskyldninger.   Torsdag aften var hun ledsaget af sin mor ved gallapremieren på 'Hairspray', og der ønskede hun ikke at udtale sig om forholdet til Mikkel.

Sponsoreret indhold