Reality16. juni 2021

Akavet: Nicklaes vinder "bedste scoring" med ekskæresten

Prisen for årets bedste scoring er gået til Nicklaes Olsen fra "Ex on the beach" - og den har han vundet sammen med ekskæresten. Se og hør hans reaktion her
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Normalt siger man "tillykke", når nogen vinder en pris, men er det også det rigtige ord at bruge, når man har vundet for en scoring, der nu er ens ekskæreste?

Til årets Reality Awards har Nicklaes Olsen, som vi kender fra "Ex on the beach", vundet prisen for "årets scoring", og det er altså for at score Amanda i sæson 4.

Amanda Mogensen, som han ikke længere danner par med.

Faktisk har Nicklaes Olsen lige fået en kæmpe tatovering af sin nye kæreste, Line Maria.

- Det er fint nok at score og sådan noget, men det var bare ikke den scoring, jeg skulle lave i dag, kan man sige, siger Nicklaes til SE og HØR.

- Nu er jeg sammen med L.M., og det er bedre.

"Ex"-stjernen fortæller også, at han i stedet for at dele prisen med Amanda, bare gerne vil give hende den.

- Hun må gerne få den, hvis det er. Jeg har ikke behov for at have den stående derhjemme, og det tror jeg heller ikke, hun har. Vi er begge to kommet videre, siger Nicklaes Olsen.

Se hele hans reaktion i videoen øverst i denne artikel.

Sponsoreret indhold