Reality6. september 2021

22. sæson åbner med nyt tvist: Ikke set før i "Robinson-ekspeditionen"

22 sæsoner skulle der gå, før et nyt tvist nu overrasker deltagerne som det første, da de træder ind i "Robinson-ekspeditionen".
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

De unge mod de gamle. Skurkene mod heltene. Blondinerne mod brunetterne.

Jakob Kjeldbjerg har brugt mange forskellige fremgangsmåder, når han som vært har delt realitydeltagere op i hold. Men i år bliver det anderledes. Selvfølgelig.

For i dag, når der er premiere på 22. sæson af "Robinson-ekspeditionen", bliver deltagerne fra første færd overrasket med et nyt tvist i det benhårde program:

De skal selv vælge holdene.

Og de skal også selv finde ud af, hvordan de gør det.

Det betyder også, at der fra begyndelsen bliver skabt splid, og flere af de i alt 22 markante personligheder får markeret sig.

Jakob Kjeldbjerg er ikke i tvivl om, at årets deltagere er det, der får den nye sæson til at adskille sig fra de andre.

Grundet Covid-19 blev sidste års "Robinson-ekspeditionen" udskudt, og derfor er programmets deltagere anno 2021 blevet castet ad to omgange gennem de sidste to år.

Det har resulteret i et spændende udvalg.

- I vil elske at hade dem, fortæller Jakob Kjeldbjerg til Se og HØR.

Se den ikoniske vært overraske deltagerne med det nye tvist i klippet her:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Sponsoreret indhold