Love Island20. december 2018

Sådan har Jonas det efter bruddet fra Ida

Jonas og Ida fandt hinanden på "Love Island", men kort tid efter hjemkomsten til Danmark endte de med at gå fra hinanden. Nu fortæller Jonas, hvordan han har det i dag

De fandt kærligheden på "Love Island", men i dag er Jonas Korsgaard og Ida Søjborg gået fra hinanden.

Nu fortæller Jonas, hvordan han har det efter deres meget offentlige brud i sidste uge, hvor beskyldninger om utroskab fløj om ørerne på ham.

For mens Jonas kyssede med Nathalie på en bytur, så valgte Ida at kysse med Fie Laursen.

- Da vi kommer hjem, og det kører egentlig fint, hun møder min familie og mine venner, så første gang vi er byen sammen, der vælger hun så at tage hjem til Fie Laursen, fortæller Jonas, der ikke tænker nærmere over, at Ida tager hjem til Fie Laursen.

- Jeg er i byen og får meget at drikke. Jeg kommer til at kysse med Nathalie. Og så samme aften finder jeg ud af, at Ida selv har ligget og kysset med Fie Laursenm, fortæller Jonas, da han besøger SE og HØR til en snak om året i dansk reality-TV.

Han er sikker på, at Ida, der i "Love Island" fortalte, at hun er biseksuel, mest bare er til piger.

- Jeg tror egentlig bare, at Ida hun er til piger. Og det fandt hun ud af, da hun kom hjem. Så det er lidt ærgerligt, at hun ikke kan finde ud af, hvilket hold hun spiller på, fortæller Jonas.

Bruddet har dog ikke gjort, at Jonas ikke er klar til at finde kærligheden igen.

- Jeg skal ud og give den gas. Jeg skal ud og finde en, der gerne vil mig, en der ikke skifter til det andet køn, siger han.

Han har det dog lidt hårdt med, at det var en pige, som Ida var ham utro med.

- Det er mærkeligt. Det er worst case scenario. Det er det, der ikke må ske, fortæller Jonas, og trækker en reference til Ross og Carol i den populære TV-serie "Venner".

Selvom kærlighedseventyret altså endte hurtigt for Jonas og Ida igen, så fortryder Jonas ikke, at han deltog i "Love Island".

- Nej, det gør jeg ikke. Jeg er glad for, at jeg tog med, slutter han.

SE og HØR har haft realitydeltagerne Türker Alici, Lenny Pihl, Philip May og Jonas Korsgaard forbi studiet for at få en snak om året der er gået i dansk reality-TV.

Herunder kan du høre, hvor mange penge Lenny har tilbage af sin "Paradise Hotel"-pengepræmie og selvfølgelig, om Jonas er kommet videre efter bruddet fra Ida.

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

De fire gutter var inviteret i studiet som optakt til Reality Awards, der løber af stablen i København i næste måned. Du kan stadig nå at købe billet til årets vildeste awardshow.

Det er SE og HØR's læsere, der bestemmer vinderne i de fem største kategorier ved årets Reality Awards.

Sponsoreret indhold