Kendte 24. november 2020

Panik hos Anders Lund Madsen: Prisfald

Anders Lund Madsen har købt dyr villa i Lyngby, inden han fik solgt byhuset i København - nu høvler han af prisen for at lokke købere til.
(Foto: Discovery Networks Danmark (Carsten Andersen))

 

Måske var Anders Lund Madsen lidt for hurtig, da han forleden købte en stor og meget dyr villa beliggende i første række til Lyngby Sø.

Han havde nemlig ikke sørget for først at finde en sælger til sit byhus på Østerbro.

Derfor ligger den 57-årige underholdningsjournalist og far til syv nu inde med to helårsboliger samt en ødegård i Sverige.

Anders Lund Madsen har derfor sat prisen på københavnerboligen ned. Rækkehuset kan nu fås 250.000 kr. billigere end i sidste uge.

Prisen er med andre ord ændret fra 16,5 mio. kr. til 16.250.000 kr.

Den modebevidste entertainer har dog stadig masser af friværdi at tære på. Da han i 1995 købte rækkehuset på Østerbro, betalte han kun 1.495.000 kr. for det. Siden har han optaget lån for omkring 6,5 mio. kr. i ejendommen.

Huset ved Lyngby Sø betalte Anders Lund Madsen 14,4 mio. kr. for.

 

 

Sponsoreret indhold