Kendte 6. november 2020

Anders Lund Madsen betaler formue for naturperle

Det koster radioværten Anders Lund Madsen et tocifret millionbeløb at få udsigt til en sø
(Foto: Nent Group (Anthon Unger)

Om det er Anders Lund Madsens deltagelse i tv-programmet "Over Atlanten", der har inspireret ham til at købe et hus med udsigt til en sø, skal være usagt.

Men den 57-årige radiovært og entertainer har netop betalt et tocifret millionbeløb for en villa, hvorfra der er udsigt til bølgebrus, fiskehejrer og snadrende ænder. En rigtig naturperle.

Madsens villa med det flade tag er på 174 kvm. og ligger lige ud til Lyngby Sø - mellem statsministerboligen Marienborg og kajakklubben.

Foto: Googlemaps

Anders Lund Madsens nye hjem ligger lige ud til Lyngby Sø. (Foto: Googlemaps)

Anders Lund Madsen har betalt 14,4 mio. kr. for ejendommen i Kongens Lyngby. Men så er der også plads nok til hans snart syv børn.

En del af beløbet til køb af det nye hjem kan Anders Lund Madsen skaffe, når han får solgt sit rækkehus på Østerbro. Det har været til salg i et par måneder og koster 16,5 mio. kr.

Se Anders Lund Madsens rækkehus her.

Mon ikke Anders Lund Madsen kan overtales til et gedigent prisafslag, når han nu ligger inde med to boliger?

 

 

 

Sponsoreret indhold