X Factor-Sigmund springer ud som radiovært

Sigmund får prøvet radio-evnerne af i uge 28 på P3.

Sigmund får prøvet radio-evnerne af i uge 28 på P3.

Foto: All Over Press

 

Kan du huske Sigmund fra X Factor i år?

Han måtte forlade programmet lige inden finalen, men den uimponerede, talentfulde ungersvend nåede at vinde mange hjerter ude bag skærmene for sine præstationer på scenen, hvor han syntes at have det som en fisk i vandet.

Og han har aldrig lagt skjul på, at han drømmer om en karriere inden for underholdningsbranchen.

Efter sit exit fra X Factor fortalte han til SE og HØR, at han allerede havde fået flere tilbud om TV-arbejde.

- Jeg har fået tilbud fra TV3 og DR3, sagde den unge fyr, der dog ikke kunne komme nærmere ind på, hvad der er tale om – andet end at der er tale om ”nogle TV-programmer”.

- Jeg ved, at det som popstjerne er svært at peake og så blive der. Jeg vil ikke kun kategoriseres som sanger, jeg vil gerne være entertainer. Jeg vil lave musik og danse samtidigt. Jeg vil leve mit liv og være lykkelig samtidigt. Blachman siger, at jeg skal tage et valg, om jeg vil lave reality-tv eller musik, jeg vil begge ting, og jeg ved, at jeg er dygtig til begge ting, sagde den talentfulde entertainer til SE og HØR.

Selv om han altså ikke nåede finalen, var han alligevel meget stolt over sin præstation i dette års udgave af ”X Factor”:

- Jeg er ufattelig stolt over, hvor langt jeg er nået. Da jeg meldte mig til, var jeg godt bevidst om, at jeg godt kunne være en mundfuld for hr og fru leverpostej ude i Danmark. Så jeg er faktisk ekstrem overrasket stolt over, at jeg er nået så langt. Det er ret vildt. Jeg er stolt over at være nået så langt, sagde Sigmund til SE og HØR.

Og nu har han landet et job i medieverdenen.

Det fortæller han på Instagram.

- Jeg skal lave radio med sarabro I hele uge 28 hver dag fra 12-14, Fyldt med girlpower & sassiness. HUSK & LYT MED! På P3. Det bliver ret morsomt, skriver Sigmund og tagger sin medvært, Sara Bro i opslaget.
 
 
SE og HØR har forgæves forsøgt at få fat i Sigmund for at høre mere om hans kommende rolle som radiovært på DR's sommerflade.
 
 
Hans medvært Sara Bro oplyste for nylig, at hun trak sig som morgenvært på P3, fordi det er for hårdt i forhold til kommende operationer, som hun skal genemgå på grund af sin kræftsygdom.
 
Men en sommertjans  som den rutinerede vært over for den mere uprøvede Sigmund to timer om dagern i uge 28 kan Sara Bro tilsyneladende godt håndtere.
 
 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close