Nyheder8. januar 2013

"X Factor"-Sarah: Ny kæreste

Den 17-årige sanger er smaskforelsket. Se hendes udkårne her
Af af
Vinderen af "X Factor" 2011, Sarah Skaalum Jørgensen, viser sin nye kærlighed frem
Vinderen af "X Factor" 2011, Sarah Skaalum Jørgensen, viser sin nye kærlighed frem
 Foto: Niels S. Andersen


Amorinerne florerer i 17-årige Sarah Skaalum Jørgensens liv, for den tidligere "X Factor"-vinder er nemlig smaskhamrende nyforelsket.

Den heldige pige, der har erobret sangerindes hjerte, hedder Cecilie Rahr Rasmussen og er 21 år.

- Vi er lige blevet kærester her den 5. januar, så det er helt nyt. Cecilie gør mig så glad, for hun er sød og dejlig. Jeg falder altid for brunetter. De er mere stille end blondiner, synes jeg, fortæller Sarah til seoghør.dk

Parret mødte hinanden gennem en fælles veninde og blev straks ellevilde med hinanden.

Cecilie er med i studiet, når Sarah indspiller sin musik og når der skal slappes af, er der romantik i luften.

"X Factor"-dommer: Fanget i cyklon

- Vi er rigtigt gode til at hygge os sammen. Vi har været ude og stå på skøjter, og så ligger vi også tit bare og ser en film, det er rigtig dejligt, siger hun.

Samtidig med at Sarah deltog i DR's sangkonkurrence, sprang hun ud som homoseksuel for hele Danmark.

For bare et år siden var den populære sanger klar til bryllup og en fælles fremtid med sin daværende kæreste Frederikke Have, men forholdet holdt ikke, og de to brød med hinanden i sommer.

Nu hvor amors pil igen har ramt Sarahs hjerte, har hun dog ikke travlt med at binde sig.

- Jeg tager én dag ad gangen, og fokuserer meget på min musik, fastslår den 17-årige sanger.

I starten af februar 2013 udkommer Sarahs nye plade, som bl.a. indeholder singlen "I wont give up".

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/d538106f4bda4afc8d9f84533a487e1d.jpg


Sarah og Cecilie, der til daglig arbejder som bartender, fejrede nytåret i hinandens selskab (Foto: Privat)

Afsløring: Basim som "X-Factor"-dommer


Sponsoreret indhold