Nyheder2. april 2014

Wulff og Morgenthaler har kæmpe succes i USA

Makkerparrets sjove stribe bliver nu trykt i svimlende 289 amerikanske aviser
Komikeren Mikael Wulff er hjernen bag humoren i duoens tegneseriestriber
Komikeren Mikael Wulff er hjernen bag humoren i duoens tegneseriestriber
 Foto: Mikael Rieck



I efteråret kunne komikeren Michael Wulff og tegneren Anders Morgenthaler for første gang se deres tegneseriestribe i en amerikansk avis.

Men hvor det i første omgang var 70 aviser, der havde tilkendegivet, at de gerne ville bringe duoens skæve, humoristiske stribe, er tallet nu eksploderet.

- Vi er gennem vores agentur oppe på 289 aviser, som den bliver trykt i nu og lidt over 300 på verdensplan. Det er den største lancering af en stribe nogensinde i USA, siger Michael Wulff til Newspaq.

LÆS OGSÅ: Morgenthaler havde sex med konen under fødslen

Mens Michael Wulff - ligesom de har gjort med striben her hjemme - står for vittighederne, er det Anders Morgenthalers pen, der skaber fortællingen på papiret. Og det parløb har begejstret amerikanerne.

- Den skiller sig ud. De synes, at kvaliteten er rigtig stærk, siger Anders Morgenthaler.

Men det er ikke alle parrets striber, der bare kan oversættes til engelsk og bringes i de amerikanske aviser.

- Amerikanerne vil gerne have meget klare vittigheder, hvor den mere satiriske del, som vi også er kendt for der hjemme, den venter vi lidt med, fordi vi først skal have opbygget en loyalitet til aviserne og læserne, fortæller Michael Wulff og uddyber:

- Komikken er ikke pænere, men der er forskel på, hvad man kan tillade sig at sige. På kabel-tv er der grænsesøgende og sjofle animationsserier, men i de klassiske printaviser er de mere puritanske, og der kan man ikke tillade sig det samme som i Danmark, fortæller han.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/be3bacd8ec2c4202b368c4a7e74511f1.jpg


Allerede i 2005 vandt duoen sammen med manden bag flodhesten Dolph, Jonas Schmidt, en Zulu Award for TV-udgaven af Wulffmorgenthaler (Foto: All Over)

LÆS OGSÅ: Dolph til S: Opløs jer selv

Det skaber dog ikke problemer for makkerparret, at de må være mere selektive med striberne.

- Vi har brugt 10 år på at udvikle et bagkatalog, formen og humoren. Vi har flere tusinde vittigheder at vælge mellem, og det betyder, at vi kan holde niveauet i forhold til, hvad man kan trykke i USA og hvad, der er sjovt, siger Michael Wulff.

- Vi laver 400 striber om året, så vi har nogle, vi kan sortere fra. Vi kan bruge de lidt mere grovkornede i Danmark og i Skandinavien, siger han.

LÆS OGSÅ: Husker du, da Wulff var kærester med Julie Zangenberg?

Muligheden for at afprøve deres humor hos andre folkefærd er lidt af en drøm, der går i opfyldelse for dem. Faktisk har de længe ønsket sig at få lov at vise, at deres humor ikke kun kan få folk til at grine i Danmark.

- Vi har altid haft et ønske om at lave humor til hele verden, og det er det, der udleves nu. Vi har hele tiden tilstræbt, at striben skulle være universel. Uanset hvor grovkornet det er, så er humor jo bredt og kan forstås i alle lande, siger Anders Morgenthaler.

Makkerparrets satire-netside, der på dansk hedder "Helt Normalt" har også en engelsk pendant. Den har titlen "Kind of normal" og kan ses her.

LÆS OGSÅ: Nu er Mikael Wulff single



Sponsoreret indhold