Nyheder 16. marts

Voldsom stigning: Flere vil være natteravn

Natteravnene har oplevet en voldsom stigning efter tragiske hændelser i nattelivet
Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

Det seneste stykke tid har været præget flere tragiske dødsfald blandt unge i nattelivet, og i forlængelse af det, har foreningen Natteravnene oplevet en voldsom stigning i antallet af henvendelser fra borgere, der ønsker at gøre nattelivet mere trygt.

- Hvis man ser på tallet af henvendelser, vi har fået på hjemmesiden, så har der været en voldsom stigning den seneste måned, fortæller Jakob Bové, der er er kommunikations- og eventkosulent ved Natteravnene.

Normalt får Natteravnene cirka 35 henvendelser om måneden i løbet af et år, men det tal er på det seneste næsten tidoblet.

- Vi får i gennemsnit 35 henvendelser om måneden gennem hjemmesiden. Den seneste måned har vi fået tæt på 350. Det er en voldsom stigning på, siger han.

Når man har sendt en henvendelse om at blive natteravn, kommer man med på en prøvetur i nattelivet. Hvor mange der efterfølgende fortsætter med at være natteravne, er for tidligt at sige, fortæller Jakob Bové.

PRÆVENTIV INDSATS

Natteravnene er delt op i lokalforeninger, hvor man, udover at henvende sig på hjemmesiden, kan henvende sig direkte til en af de lokale foreninger for at blive natteravn.

De er i gadebilledet for at skabe tryghed blandt de festglade unge mennesker, og det er de med et præventivt øjemed.

[node:advert-in-body_2

- Vores måde at gøre det på, har altid været, og det holder vi stadig fast i, at hjælpe de unge gennem venner og bekendte. Hvis man som natteravn møder en ung, som ikke er i stand til at tage vare på sig selv, så vil vi altid forsøge at hjælpe gennem venner og bekendte, siger Jakob Bové, der fortæller, at natteravnene i sådan situation spørger, om de kan ringe til nogle venner, deres forældre eller andre, der kan hjælpe.

- Normalt følger natteravnene ikke unge hjem. Hvis vi gjorde det, så ville vi forsvinde fra nattelivet i den tidsperiode, siger Jakob Bové, der dog fortæller, at det kan ske, hvis natteravnene alligevel skal samme retning.

KAN ALTID BLIVE BEDRE

Natteravnene er 100 procent privatfinansieret og kan være til stede i nattelivet for at hjælpe de unge, fordi alle natteravne er frivillige.

Hvis de skulle forbedre sig og være endnu mere til stede, så ville det kræve flere ressourcer.

- Kan vi forbedre os? Ja det kan vi, men det skal også følge med det økonomiske niveau, vi er på. Midlerne går blandt andet til jakker og støtte til lokalforeningerne rundt om i landet.

- Med flere midler ville vi kunne opkvalificere de frivillige endnu mere. Vi kan lave endnu flere kurser for dem, og vi kan give dem bedre vilkår. Jo bedre vilkår, du har i en forening, jo bedre tilslutning er der, fortæller Jakob Bové.

Natteravnene har 4000 frivillige fordelt på 150 lokalforeninger rundt om i landet.

KAN HAVE ALVORLIGE KONSEKVENSER

For mange af de våde varer i byen kan have alvorlige konsekvenser, selvom lidt sorte huller i hukommelsen fra en festlig aften, kan virke harmløse.

En ny undersøgelse fra analysebureauet Voxmeter i samarbejde med TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse viser, at mange unge er kommet til skade, mens de har drukket alkohol.

Og ifølge Statens Institut for Folkesundhed dør i gennemsnit et ungt menneske hver måned på grund af alkohol. Det sker for eksempel i forbindelse med trafikulykker, drukneulykker og fald fra højder.

- Lidt sorte huller i hukommelsen i løbet af en festlig aften kan måske virke harmløst for nogle, men når alkoholen får unge til at miste kontrollen over sig selv og deres handlinger, kan det i værste tilfælde have fatale konsekvenser, siger Mette Lolk Hanak, der er forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse i pressemeddelelsen.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Sponsoreret indhold