Viralt8. november 2023

Troede det var yoghurt så spiste en halv bøtte maling: Nu er han død

De fleste husker formentlig bedstefaren, der slubrede en halv bøtte maling i den herlige tro, at det var yoghurt. Nu er der desværre trist nyt om amerikanske Bobby
Bobby, der stjal allehjerter, da han spiste en bøtte maling i 2019, er død.
Bobby, der stjal allehjerter, da han spiste en bøtte maling i 2019, er død.
 Foto: Privat

Amerikanske Bobby stjal i februar 2019 alle overskrifter med sin enorme – og abnorme – appetit.

For den aldrende herre præsterede at fortære intet mindre end en halv bøtte maling uden at få ondt i mavsen.

Bobby – fra New York – var formentlig hverken udstyret med briller eller smagsløg, da han satte skeen i bøtten.

Han troede nemlig, at der var tale om yoghurt og altså ikke vandbaseret maling i farvekode ”yoghurt-hvid”.

Historien gik selvsagt viralt over det meste af verden, også på SE og HØR, og den aldrende herre blev lidt af en internetkendis.

Desværre er der nu trist nyt om 91-årige Bobby. Han er nemlig død.

Det oplyser hans datter ifølge Mirror.

Datteren fortæller, at Bobby stille sov ind tilbage i juni.

- For dem, der ikke ved det, sov han stille ind i juni. Og selv om han er meget savnet, levede han virkeligt et langt, lykkeligt, sundt og berigende liv som læge, musiker, far og bedstefar, skriver barnebarnet ifølge Mirror.

Sponsoreret indhold