Viralt3. april 2024

Teenager mistede halvdelen af sin krop i ulykke: Nu deler han hjerteskærende besked

Amerikanske Loren Schauers overlevede en ubegribelig ulykke, hvor han fik amputeret halvdelen af sin krop. Nu deler han dog en anden – og ganske hjerteskærende – kamp
Loren Schauers et sandt mirakel, for han overlevede at få en fire tons tung gaffeltruck ned over sig. I dag kæmper han dog med noget andet: Nemlig at få venner. 
Loren Schauers et sandt mirakel, for han overlevede at få en fire tons tung gaffeltruck ned over sig. I dag kæmper han dog med noget andet: Nemlig at få venner.
 Foto: Privat

LÆS OGSÅ: Teenager knust af gaffeltruck: Har fået amputeret halvdelen af kroppen

Han burde være død på stedet, men mod alle odds overlevede Loren Schauers en frygtelig arbejdsulykke i september 2019.

Ulykken betød dog, at den unge teenager – der havde fået en fire tons tung gaffeltruck ned over sig – måtte have halvdelen af sin krop amputeret.

I dag lever Loren et på mange måder almindeligt liv, men det betyder dog ikke, at den amerikanske fyr ikke har både hjertekvaler og bekymringer.

Faktisk har den unge fyr for nylig delt en hjerteskærende besked, hvor han fortæller, at han har svært ved at finde venner, og at han ofte føler sig ensom.

– Er jeg den eneste, der har svært ved at få venner?, spørger han på sin Facebook-profil.

– Jeg har aldrig rigtig travlt med at lave noget. Jeg har bare ikke let ved at lukke nogen ind i mit liv, siger han videre.

Loren fortæller, at han det seneste år ikke har tilbragt tid med andre end familie, og at han adskillige gange har oplevet at blive svigtet af dem, der burde støtte ham. Og det har altså betydet, at han har mere end svært ved at stole på folk.

– At blive forrådt af så mange 'venner' på så mange måder har gjort, at jeg har svært ved at lukke folk ind i mit liv, siger Loren, der slutteligt tager mod til sig og efterlyser en ven på det sociale medie:

– Jeg ved godt, det er dumt at lave det til et Facebook-opslag, men hey! Hvis nogen leder efter en ven! Jeg har altid fri og har brug for nogle venner, skriver Loren.

Dog er der en helt særlig person i Lorens liv: Hans hustru Sabia, som trofast har støttet og hjulpet ham siden den grufulde arbejdsulykke i september 2019. Begge deler ofte billeder fra deres liv på både Instagram og YouTube. Her har Loren også tidligere fortalt om den forfærdelige dag i september 2019, hvor hans liv tog en alvorlig og livsændrende drejning.

Urin og afføring

Ved en så omfattende amputation skaber lægerne en kunstig blære, som fører urinen ud gennem et hul i maven.

Det samme gør sig gældende med afføring. Her får patienten indopereret en stomi, så også afføringen føres ud gennem et hul i maven.

Her forulykkede han i sin gaffeltruck under et arbejde på en bro i Wilsal, Montana. Under ulykken blev den unge fyr klemt under den fire tons tunge gaffeltruck – men han mistede ikke bevidstheden.

Loren kunne derfor straks se, at han var ilde tilredt. Hans højre arm var – som han har forklaret det i et interview med Mirror – ”eksploderet”, og han kunne konstatere, at hele hans underkrop var knust.

Den unge fyr gav lægerne lov til at udføre den omfattende operation, for ellers vidste han, at han ville dø.

– Det var ikke en svær beslutning at få halvdelen af min krop amputeret – det var simpelthen et spørgsmål om liv eller død, så det var ikke svært for mig, har Loren tidligere fortalt.

Lige efter ulykken blev Loren overflyttet til et specialhospital i Seattle. Her forsøgte lægerne i første omgang at redde hans underliv og kønsdele. En scanning efter operationen afslørede dog, at skaderne var for omfattende – og derfor blev det besluttet, at en hemikorporektomi var eneste måde, at Loren ville kunne overleve.

de første uger blev familien gentagne gange gjort opmærksomme på, at Loren efter alt at dømme ville dø. Men den unge fyr var – og er – en fighter. Han kom sig også langt hurtigere, end lægerne havde forventet.

De var sikre på, at han ville være indlagt i mindst et år. Efter bare tre måneder forlod han dog hospitalet, og efter yderligere fire uger på et genoptræningscenter var Loren helt hjemme. Her fortsætter han nu med at vænne sig til sin nye krop.

Du kan følge hans rejse lige her (Instagram) og her (Facebook).

Sponsoreret indhold