Viralt26. maj 2025

Se de vilde billeder: 28-årige Emma Østergaard har besteget verdens tredjestørste bjerg Kangchenjunga

I sidste uge nåede danske Emma Østergaard toppen af verdens tredjestørste bjerg Kangchenjunga – som den første dansker nogensinde - se alle de vilde billeder lige her
28-årige Emma Østergaard var i sit livs form under den benhårde opstigning til verdens tredjestørste bjerg. Den danske bjergbestiger blev den første dansker nogensinde på toppen af det dødsensfarlige Kangchenjunga – og hun kalder oplevelsen for "mit hidtil bedste summit push nogensinde".
 Privatvideo

LÆS OGSÅ: 26-årige Emma har besteget Everest: – Skræmmende, fantastisk, pinefuldt og vidunderligt

Det er næsten præcis to år siden, at danske Emma Østergaard skrev sig ind i historiebøgerne, da hun som den yngste danske kvinde nogensinde nåede toppen af Mount Everest.

Men den 28-årige Højbjerg-kvinde er ingenlunde færdig med bjergbestigning eller vilde bedrifter.

Emma Østergaard
I sidste uge nåede danske Emma Østergaard toppen af verdens tredjestørste bjerg Kangchenjunga – som den første dansker nogensinde!
 Foto: Emma Østergaard

I sidste uge nåede Emma således toppen af verdens tredjestørste bjerg, det 8.586 meter høje Kangchenjunga-bjerg, der ligger på grænsen mellem Nepal og Indien.

Og endnu engang sikrede hendes ”summit-succes” hende en plads i historiebøgerne: Emma Østergaard er således den første dansker nogensinde til at nå toppen af bjerget.

Den 28-årige bjergbestiger har delt billeder af sin vilde bedrift til SE og HØR.

Her fortæller hun, at hun nåede toppen af Kangchenjunga klokken 06 om morgenen den 18. maj – efter otte timers intens klatring mod toppen.

Emma Østergaard
I sidste uge nåede danske Emma Østergaard toppen af verdens tredjestørste bjerg Kangchenjunga – som den første dansker nogensinde!
 Foto: Emma Østergaard

- Jeg var fuldkommen flyvende og følte mig så stærk, havde mit hidtil bedste summit push nogensinde, trods hele ekspeditionen som helhed var så kanon hård mentalt, siger hun til SE og HØR.

Hun nåede dog med egne ord at have ”en ulykkelig” følelse undervejs. 28-årige Emma valgte nemlig ikke – som den eneste fra sit team – at gå med i det første ”vejr-vindue” (tidspunkt, hvor vejret er ideelt, red.). Beslutningen viste sig dog at være den helt rigtige:

- Dertil endte deres summit push i en række af skræmmende omstændigheder. De brugte +33t. fra C4 til toppen og retur, to rescues og en omkom. Det var utrolig hårdt at følge deres færd fra BC. Mere om det senere, fortalte hun i sidste uge på sin instagram-profil.

Kangchenjunga er med sine 8.585 højdemeter det tredjehøjeste bjerg.
Kangchenjunga er med sine 8.585 højdemeter det tredjehøjeste bjerg.
 Foto: Colin Monteath/Minden/Ritzau Scanpix

At Kangchenjunga er farlig, viser statistikkerne da også på uhyggelig vis. Ifølge forskellige medier dør mellem 15 og 22 procent af alle, der forsøger at nå toppen af Kangchenjunga.

Emma Østergaard nåede heldigvis både sikkert op og ned – og hun er naturligt nok stadig helt høj oven på sin bedrift:

Emma Østergaard
I sidste uge nåede danske Emma Østergaard toppen af verdens tredjestørste bjerg Kangchenjunga – som den første dansker nogensinde!
 Foto: Emma Østergaard

- Er hammer glad, stolt og taknemmelig: er kommet til Kathmandu i går, og jeg har så vanvittig meget at dele efter en hel ekspedition uden forbindelse. Kæft jeg glæder mig til at vise og fortælle. I morgen flyver jeg hjem til min elskede familie, skriver Emma.

I maj 2023 nåede Emma Østergaard toppen af det 8.848 meter høje Mount Everest. Det gjorde hende til den yngste dansker nogensinde.

Se de vilde billeder: 28-årige Emma Østergaard bestiger Kangchenjunga

Sponsoreret indhold