Medina i tårer: Vinder ærespris

Medina kunne ikke holde tårerne tilbage, da hun modtog Æresprisen ved DMA 2016.

Medina kunne ikke holde tårerne tilbage, da hun modtog Æresprisen ved DMA 2016.

Foto: Mikael Rieck

Medina fik Æresprisen ved Danish Music Awards, og den 33-årige sangfugl er netop blevet hyldet ved den store prisuddeling. Shaka Loveless var på scenen og fortolkede hendes sang "Er du ensom", og det fik hende til at fælde en del tårer.

Morten Breum tog over og lavede en hæsblæsende udgave af "Kun for mig", der fik publikum til at hoppe og danse med på hittet, der sømmede Medinas karriere fast med syvtommersøm.

Anne Linnet tog over og overrakte den grædefærdige Medina prisen efter en flot og velformuleret tale.

Medina blev klappet og hyldet af alle til stede ved den store musikfest, og hun var så befippet, at hun glemte sin tale på sin plads, så hun måtte rende tilbage efter den med tårene på kinderne.

Grådkvalt begyndte Medina at takke Anne Linnet, og hun gør opmærksom på, at kun fire kvinder har vundet prisen før hende. Hun takkede som vandt manager, venner og familie.

Med til Danish Music Awards havde Medina sin trofaste forlovede Sebastian Lund, der gav en stærk hånd at holde fast i.

Medina sendte sit første album på gaden i 2007, og siden har der kun været fart på for sangerinden, der står bag masser af klubhits og ørehængere.

Vil du have et kig på, hvem der er med inde og fejre Medina i aften, så tag klik igennem galleriet neden for:

Danish Music Awards 2016

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close