Nyheder2. november 2015

Konkurrence: Vind billetter til ”By The Sea”

I midten af november får en ny film med Angelina Jolie og Brad Pitt premiere. SE og HØR har fået fingre i 10x2 billetter til ”By The Sea” – du deltager i konkurrencen lige her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/by_the_sea.jpg
 UIP

De mødte hinanden under indspilningerne til ”Mr. & Mrs. Smith” i 2005. Kærligheden mellem dem blomstrede midt under optagelserne, og nu spiller ægteparret Angelina Jolie og Brad Pitt endnu engang over for hinanden.

19. november får dramaet ”By The Sea” nemlig premiere, og her spiller Angelina Jolie og Brad Pitt ægteparret Vanessa og Roland, der er rejst på ferie for at redde deres skrantende ægteskab.

SE og HØR har fået fingre i 10x2 billetter til filmen, og du kan blive den heldige vinder. Det eneste, du skal gøre, er at svare rigtigt på spørgsmålet og udfylde felterne. Så deltager du automatisk i konkurrencen, der løber til og med 17. november.

https://imgix.seoghoer.dk/angie_threer.jpg
 UIP

I ”By The Sea” møder vi ægteparret Vanessa og Roland. Hun er apatisk og spiser piller som bolsjer.

Han har mistet inspirationen som forfatter og drikker for meget.

Sammen er de på ferie i Sydfrankrig for at ’komme væk fra det hele’, men ’det hele’ indhenter dem, da et ungt par på en forsinket bryllupsrejse flytter ind i suiten ved siden af.

Den unge kærlighed både fascinerer og skræmmer dem, og på trods af forskel i alder og baggrund begynder Vanessa og Roland at spejle deres liv i dem. Men ét er spejlbilleder, et andet, hvad de vil med deres virkelige liv.

Angelina Jolie har både skrevet og instrueret og spiller den ene hovedrolle i ”By The Sea” over for sin virkelige ægtemand, Brad Pitt.

Filmen er – med hendes egne ord – ’den slags, jeg gerne selv ser, men sjældent får roller i’; et romantisk drama om et forhold, der har lidt skibbrud, men også om kærlighedens styrke og vejen til heling og accept.

Filmen får premiere 19. november. Du kan se en trailer for filmen herunder:

Sponsoreret indhold