Nyheder25. november 2011

Vild med dans: Ramt af oversvømmelse

Finalen i hele Danmarks danseshow bliver en vandet affære
Af af
De fire finalister kommer til at bølge rundt i aftenens finale
De fire finalister kommer til at bølge rundt i aftenens finale
 Foto: Claus Poulsen

I 11 uger har de spjættet, sparket, vrikket og vimset.

Og i aften løber finalen i sæsonens Vild med dans så endelig af stablen.

Eller skøjter, er det måske mere oplagt at sige. For den storstilede finale bliver nemlig en våd affære.

Finalen oversvømmes på stjerneplan af Danmarks mest drivvåde popband, når selveste Aqua springer på scenen.

Læs også: Aqua-Lene og Søren: Sover ikke sammen

Sammen med finalens andet gæsteband, Outlandish, lægger Lene Nystrøm, Søren Rasted, Claus Norreen og René Dif dyngende toner til, når finalisterne Silas Holst og Sophie Fjellvang-Sølling og Claudia Rex og Patrick Nielsen skal dyste om det V-formede trofæ.

For en af popstjernerne bliver det dermed gensyn med gamle venner, da bandets nygifte brummer René Dif selv rystede rumpet sammen med partneren Luise Dons i 2009-udgaven af Vild med dans.

Læs også: Her er min kæreste

seoghør.dk er på plads, når Danmarks modigste, vådeste og kådeste dansere sprøjter finalen i gang i aften klokken 20.

Sponsoreret indhold