Nyheder8. september 2017

"Vild med dans" har premiere i aften: Det glæder de kendte sig til

I aften går det løs, når "Vild med dans" er tilbage på TV 2. Her stiller 12 modige kendte op på dansegulvet, men hvad glæder de sig allermest til, det har vi spurgt et par stykker af dem om
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20170823_dm_vild_med_dans_151-1.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

I aften vender "Vild med dans" tilbage på TV 2, og der kommer i den grad til at være spænding over feltet.

For i modsætning til tidligere år, så er der allerede en kendt, der skal ryge ud i premiereprogrammet.

Men inden det kommer så langt, så skal de kendte jo altså lige en tur på dansegulvet, så det er selvfølgelig oplagt at spørge dem:

Hvad glæder de sig mest til?

SE og HØR tog en snak med de kendte, da der for nyligt var pressemøde på programmet.

- Det hele tror jeg. Jeg glæder mig til at komme i gang med at danse live. Og jeg glæder mig til at folk skal se os, fortæller YouTuberen Julia Sofia Aastrup, der danser sammen med Frederik Nonnemann.

Komikeren Simon Jul starter selvfølgelig ud med et grin.

- Jeg glæder mig til Claudia, fortæller han, og heldigvis for ham, så glæder Claudia sig også til ham.

For kokken Dak Laddaporn, er der en ting, hun ikke har glædet sig til. Men det kan hun så glæde sig over er overstået i aften.

- Jeg glæder mig knapt så meget til premieren. Jeg glæder mig faktisk slet ikke til premieren, fortæller Dak.

Ane Høgsberg i farezonen

Allerede i aften er der en nydanser, der må sige farvel til dansegulvet. Og spørger man bookmakerne, så har de allerede nu en idé om, hvem det er, der skal sige farvel.

- Med den nye struktur i Vild Med Dans bliver der drama fra første fløjt, når ét af parrene skal stemmes hjem allerede i program 1. Det taler for, at mindre kendte navne får det svært, fordi de kun har kort tid til at charmere sig til seerstemmerne, og i den kategori ligger komikeren Ane Høgsberg og Esbern Syhler-Hansen, påpeger Morten Olsen, oddschef hos Bet25.

Se alle deltagerne i årets "Vild med dans" i galleriet herunder

"Vild med dans"-deltagerne 2017

Sponsoreret indhold