Vild med dans: - De ryger i omdans

Bookmakeren har udset sig de to par, der ryger i omdans fredag.

Bookmakeren har udset sig de to par, der ryger i omdans fredag.

Foto: Thomas Laursen

 

I sidste uge måtte den tidligere TV-vært Adam Duvå Hall og hans dansepartner Mie Moltke forlade 'Vild med dans'

Efter at Emil Thorup tidligere er blevet stemt ud som den første er der nu 10 par tilbage i morgen, når TV 2 blænder op for 'Vild med dans' klokken 20.

Adam og Mie var fredag i sidste uge i omdans med den danske vinder af det internationale Melodi Grand Prix i 2013, Emmelie de Forest, og hendes professionelle partner Frederik Nonnemann.

Og får oddschefen hos bookmakerselskabet Bet25, Morten Olsen, ret, så ryger Emmelie de Forest endnu en gang i farezonen i morgen.

Emmelie var ellers, inden hun og Frederik første gang var på dansegulvet, på forhånd udråbt som favoritter til at nå meget langt i årets konkurrence, og at hun allerede røg ud i omdans sidste fredag var noget af et chok.

 

Emmelie og Frederik ryger i farezonen endnu en gang, hvis bookmakerne får ret. (Foto: Thomas Laursen)
 
-  Emmelie har slet ikke levet op til omverdenens forventninger, og uge efter uge er hun bare droslet længere og længere ned af favoritstigen. Dansemæssigt ligger hun egentlig solidt placeret i midterfeltet, og på den bekostning burde hun slet ikke at være i farezonen. Til gengæld har hun ikke den samme opbakning fra seerne som eksempelvis Lars Christiansen og Rolf Sørensen, og derfor tyder det på, at hun endnu engang skal ud og kæmpe om videre deltagelse i konkurrencen, siger Morten Olsen i en pressemeddelelse. 
 

 
Heller ikke den 33-årige sangerinde Lucy Love og hendes partner - sidste års vinder, Michael Olsen - er inde i varmen hos seerne, og bookmakeren forventer derfor, at de to sangerinder begge må i omdans i morgen.
 
- Lucy skal virkelig levere en god præstation, hvis hun ikke skal havne i omdans. For selvom hun faktisk danser bedre end mange af sine konkurrenter i bunden af favoritfeltet, tyder det på, at hun ikke har populariteten med sig. Derfor er hun meget afhængig af dommernes stemmer, og det afspejler sig naturligvis også i vores odds, siger Morten Olsen om Lucy Love, der via en flot samba klarede sig fri af omdans i sidste uge.
 

Også Lucy Love og Michael Olesen er i fare. (Foto: Thomas Laursen)
 

Lucy er den af de to sangerinder, der, ifølge bookmakerne, har størst chance for at ryge i omdans, og der får du kun 1,40 kroner retur for en indsats på en krone, hvis du tror, hun ryger i farezonen. Lidt mere positiv tiltro til Emmelie de Forest er der dog. Her får du 2,60 kroner retur for hver kroner du spiller på, at Eurovisionvinderen ryger i omdans.
 
Du kan se alle odds på 'Vild med dans' hos Bet25 her.
 
Se hele 'Vild med dans'-holdet årgang 2018:

"Vild med dans"-holdet 2018

 
 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close