Nyheder28. maj 2015

Vild med dans: De professionelle melder fra

Begge finalister fra sidste års sæson af 'Vild med dans' skal ikke være med i næste sæson
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fronten_silas_og_sara_maria.jpg
 Claus Poulsen

Når ’Vild med dans’ endnu engang ruller over skærmen til efteråret, er det ikke alle de ”gamle klassikere”, som man kan forvente at se. Mange af de professionelle dansere melder nemlig fra til den kommende sæson, fortæller BILLED-BLADET i denne uge.

Blandt de, der ikke skal danse cha-cha-cha eller vals i den kommende ’Vild med dans’-sæson, er begge finalister fra sidste år, Claudia Rex og Silas Holst, ligesom Mie Moltke og Katrine Bonde også siger fra - og det kun bliver et ”måske” fra søde Sofie Kruuse.

For Claudia Rex skyldes det en skade i knæet, forklarer hun til BILLED-BLADET. Skaden er gammel, men nu er den brudt op igen.

- Jeg må sige farvel og tak til ”Vild med dans”. Jeg kan ikke stå op i mere end to timer, så ondt gør det i mine ben, fortæller Claudia. Derfor har hun nu lovet familien, at dette år bliver uden ”Vild med dans”. Sidste år opnåede den professionelle danser ellers en andenplads sammen med Johannes Nymark.

Også sidste års vinder kan formentlig ikke være med i næste sæson. For ham skyldes frameldingen travlhed. Silas Holst har nemlig fået en rolle musicalen ”Grease”. ”Hvis jeg kan, vil jeg gerne være med, men jeg kan jo ikke det hele, erklærer Silas til BILLED-BLADET.

Sponsoreret indhold