Vild med dans: Amalie og mor vil danse næste år
Vi kender hende normalt fra TV3, men næste år er det måske på TV2, vi skal nyde Amalie Szigethy for fuld udblæsning.
- Ja, jeg vil da helt vildt gerne være med i Vild med dans næste år, indrømmede Amalie, da hun fredag aften gæstede Vild med dans-studierne som publikum ved sæsonens 8. lakskoshow.
Læs også: Laver rejseprogram med sin mor
Og Amalies mor Lotte var helt enig:
- JA! Vi skal da være mor og datter på gulvet. Altså, med hver vores partner selvfølgelig, men det har vi da snakket om, smilede Lotte Kejser til SE og HØR ved showet.
Læs også: Amalies mor: Synd for Peter
-Du vil ikke hellere danse selv, Amalie?, spurgte SE og HØR.
- Naaarh, øøhh, altså, jo min mor må da gerne være med også...
- Jo, det kunne være fedt, sådan så vi lever op til vores ry med at lave alting sammen, smilede 'Malle'.