Nyheder17. august 2016

Video: Mød Guldfirerens hemmelige medlemmer

Alle kender Guldfireren , men kender du også de fire roere, som rent faktisk vandt sølv. Tjek dem ud i videoen øverst.

Alle danskere kender Guldfireren.

Men selv om du ved, hvad Guldfireren er, ved du så også, hvem Guldfireren er.

I 22 år har Guldfireren været blandt de absolut største navne, hver gang OL eller andre store ro-stævner løber af stabellen.

Besætningen har skiftet og tilbage står, at Eskild Ebbesen måske er den mest kendte, - fordi han har været med i ”Vild Med Dans”.

Roerne ved OL i Rio ved såmænd også godt, det er deres båd, som er kendt.

De har hørt det før, og smiler blot af det forvrængede forhold, da SE og HØR hilser på dem.

Jacob Barsøe, Jacob Søgaard, Kasper Jørgensen og Morten Jørgensen er besindige og tilbageholdende folk, som først og fremmest griner lidt af misforholdet mellem det kendte begreb Guldfireren, og så de fire gutter, som altså satte så meget fart i skuden, at det endte med sølvmedaljer.

SE og HØR hjælper gerne til, så alle kan komme på fornavn med Jacob, Jacob, Kasper og Morten.

Tjek videoen øverst, hvor de fire gutter præsenterer sig selv.

Herunder bliver Sølvfireren hyldet af danskere umiddelbart efter løbet.

Sponsoreret indhold