Bronze-Lasse: Jeg får tårer i øjnene

Kaspar Wenstrup

Cykling er normalt spændende, men sent i aftes var det næste ulideligt, da Lasse Norman Hansen knoklede rundt i Rio.

Først lå han til bronze, så til sølv – og pludselig var der ikke langt til guldet.

Til allersidst endte det med bronze, og de første minutter var Lasse Norman Hansen langt fra sit normale, glade smil.

Men da SE og HØR mødte ham umiddelbart efter medaljeoverrækkelsen, var smilet igen på plads.

J- eg er så stolt. Jeg er 24 år og har tre olympiske medaljer. Jeg er både stolt og meget rørt, smilte Lasse.

Ud over den flotte bronzemedalje i Omnium, hentede han guld på samme disciplin ved OL i London i 2012.

Og så vandt Lasse også bronze i 4000 holdforfølgelsesløb forleden.

- To medaljer, og den ene med mine allerbedste venner.

- Det er lige, så jeg får tårer i øjnene, sagde en rørt Lasse Norman Hansen, som faktisk havde lidt fugtige øjne.

Selvfølgelig ville han helst have haft sølvet, men i den sidste ende var podiepladsen triumf nok.

- Jeg kørte selvfølgelig efter guld, men da guldet kørte væk, så var det noget andet.

- Så var det bronzen eller en fjerdeplads. Der kom nogle meget hurtige columbianere bagfra, så Mark Cavendish og jeg var nødt til at samarbejde, forklarer Lasse om den taktiske afslutning.

- Mark sagde direkte til mig, at jeg var nødt til at tage føringer, ellers var jeg blevet firer, forklarer den fantastiske danske cykelrytter.

Og han var efterfølgende ganske godt tilfreds med sig selv. Ikke mindst, fordi han følte, han havde taget de chancer, der var nødvendige for at ende på podiet.

Men hvad så med OL i Tokyo om fire år.

- Det ville være mærkeligt, hvis jeg ikke havde mod på mere, når jeg står her med en medalje.

- Jeg har det skidesjovt med at køre cykelløb, så hvis chancen byder sig, så er jeg nok med om fire år igen.


Kronprins Frederik var klar med en trøstende hånd lige efter slutspurten. (Foto: Kaspar Wenstrup)

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close