Vickie Jo ført bag lyset

Vickie Jo Ringgaard var med i fem sæsoner af \

Vickie Jo Ringgaard var med i fem sæsoner af "Vild med dans".

Foto: All Over

Den 35-årige danser Vickie Jo blev kendt med et snuptag, da hun i 2005 vandt "Vild med dans" med David Owe som sin dansepartner. Hun gik fra at være anonym og ukendt til at blive kimet ned af journalister, der ville kende hver en lille detalje i hendes liv. Det var en meget voldsom oplevelse, fortæller den smukke danserinde i aftenens "Til middag hos...".

[node:advert-in-body]

[node:aller-related-content:0]

Du kan se klippet, hvor Vickie Jo fortæller om den store omvæltning i hendes liv her:

Da Vickie Jo blev overrumplet af den store interesse for hendes privatliv, søgte hun hjælp hos dansepartneren David Owe og hans kone Marie Askehave. De hjalp hende blandt andet med at sætte grænser for, hvad hun ville finde sig i og være med til.

[node:aller-related-content:1]

Hun havde nemlig lært på den hårde måde, at journalisterne ville gå langt for en god historie. En havde sågar udgivet sig for at være en anden over telefonen for at udfritte hende for private detaljer til en artikel. Hun fortæller i aftenens program, at hun stadig bruger rådene fra David Owe og konen den dag i dag.

[node:aller-related-content:2]

Vickie Jo er ikke længere danser i "Vild med dans", men inden hun stoppede karrieren i 2010, nåede hun at vinde det flotte trofæ hele to gange. Først med David Owe og senere med Casper Elgaard i 2009. I 2007 dansede hun med håndboldspilleren Joachim Boldsen, hvor der var en del spekulationer om, hvorvidt de var mere end venner og dansepartnere.

[node:aller-related-content:3]

I dag er Vickie Jo dog lykkeligt gift med Jesper Ringgaard, og de to er netop flyttet til København fra Århus med deres 4-årige datter Malou Jo. 

Du kan se Vickie Jo over kødgryderne i aftenens afsnit af "Til midddag hos" kl. 19 på TV3.

[node:cta]

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close