Forelsket Michael og Kathrine afslører: Vi skal købe lejlighed sammen

Michael og Katrine er stadig sammen her godt fem måneder efter, at de lod sig blive \

Michael og Katrine er stadig sammen her godt fem måneder efter, at de lod sig blive "Gift ved første blik".

(Foto: DR)

28-årige Michael Harders og 25-årige Kathrine Gosvig Kelså fik det ud af "Gift ved første blik", som de havde drømt om.

– Vi er stadig gift og bor sammen, siger Kathrine til SE og HØR.

I DR-programmet flyttede Michael ind i hendes lejlighed i centrum af Silkeborg, hvor han har boet lige siden.

- Vi har overhovedet ikke været flyttet fra hinanden. Lige efter programmet sluttede, var vi på ferie hver for sig, fordi vi havde booket det på forhånd. Så vi så slet ikke hinanden i 14 dage.

- Men selv den uge, hvor jeg var på ferie, boede Michael her. Han følte sig så meget hjemme, at det gav mere mening for ham at være her end at være i Aarhus.

Artiklen fortsætter under billedet...

Michael var jomfru, indtil han mødte Kathrine i "Gift ved første blik". Foto: DR

Men hvis det står til parret, bliver lejligheden snart skiftet ud.

– I dag skal vi for eksempel ud at kigge på ejerlejlighed. Vi vil gerne have et ekstra værelse, fortæller Kathrine og uddyber:

– Til børn, måske - når det bliver det, vi gerne vil.  Men det vil vi i hvert fald gerne i fremtiden, siger Kathrine og tilføjer med et smil:

- Men det ekstraværelse kan også godt rumme en computer, indtil der skal være noget andet derinde, siger hun med hentydning til Michaels stationære computer, som han – sammen med nogle farverige figurer – medbragte, da han i programmet flyttede ind til Kathrine.

Artiklen fortsætter under billedet...

Michael flytter ind hos Kathrine og medbringer stol og nips.

Kathrine betragter den famøse gamerstol og computer, som Michael medbragte, da han flyttede ind hos hende. Foto: DR

I sæsonafslutningen af ”Gift ved første blik” gik Michael på knæ og ”friede” til sin hustru. Michael ville høre, om Kathrine stadig ønskede at være gift med hende.

Om frieriet siger Kathrine i dag:

- Det var da helt vildt fedt. Det kom virkelig bag på mig. Jeg vidste overhovedet ikke, at han havde planlagt det, så jeg blev rimelig rørt. Det var lidt et symbol på, at vi ikke bare valgte at fortsætte, men at vi faktisk valgte hinanden. Det var et aktivt valg om at være sammen, siger hun til SE og HØR.

 

 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close