Nyheder24. juli 2018

Musikere skælder dansk festival ud: Vi har ikke fået vores løn

Et år efter deres optræden har de stadig ikke set skyggen af et honorar
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/festival.jpg
 Foto: For Evigt

For nylig måtte festivalen "For Evigt" dreje nøglen om.

Og det betyder, at de gæster, der allerede købt billet, står i noget af en kattepine.

De har nemlig ikke fået deres penge tilbage.

Men det er ikke kun gæsterne, der har penge i klemme hos "For Evigt"-festivalen.

Flere af dem, der spillede på festivalen sidste år, har stadig ikke fået deres løb for koncerterne. Og det er heller ikke sikkert, at de får dem. Det skriver Ekstra Bladet.

Ifølge avisen er arrangøren bag festivalen, Tanja Haddaoui erklæret insolvent, og hun har derfor ikke kunnet betale de inkassorykkere, der er sendt på vegne af musikerne, der savner deres løn.

Blandt de ubetalte kunstnere er rapperen Tue Track.

- Vi har ikke fået vores penge endnu, og det er der også flere, som ikke har. Nogle gik rundt i boder og i diverse stænder for at få deres penge sidste år. Der var også nogen, som var smarte at få penge, før de spillede, men jeg har ikke fået min betaling, fortæller Tue Track til Ekstra Bladet.

Rapperen optrådte med Marvelous Mosell, som heller ikke har modtaget sin betaling. Han har flere gange forsøgt at få Tanja til at udbetale pengene, men uden held.

- Hun har snydt, vil jeg sige. Det virker i hvert fald suspekt, men jeg læste, at hun har en frisørsalon, så måske hun vil give mig en gratis klipning i stedet for, Marvelous Mosell til Ekstra Bladet.

Den ansvarlige Tanja Haddaoui ønsker ikke at udtale sig, men bekræfter overfor avisen, at de to kunstnere ikke har fået deres løn.

Sponsoreret indhold